mandag den 17. juni 2019

Tid til leg

Så er der lige en lille pause, hvis man ellers kan vende ryggen til alt det ukrudt, der morer sig med at spire frem...

Nu skal der eksperimenteres. I dette tilfælde (det er noget jeg gør jævnligt) har jeg fået øje på krydderier og drys... 
hmm...
Ikke uinteressant for en selvforsyner. Hvad kan vi egentlig dyrke selv, af alt det her(?)

For det første har krydderier en mindst holdbar dato, fordi smagen herefter aftager. Men hvad med spireevnen?

Min kammerat fandt nogle meget gamle frø, over 12 år, og minsandten om ikke de kunne spire, så hvorfor ikke bare kaste dem i jord og se om der sker noget(?)

Så jeg udtager et par potter til et bredforsøg med hver type, og så må jeg se, hvad resultatet bliver.