Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Granatæble. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Granatæble. Vis alle opslag

lørdag den 5. oktober 2019

De første frostgrader


Så kom de første frostgrader og rimfrosten har dækket naturen i rimfrost her til morgen.

Heldigvis opdagede vi, at temperaturen ville ryge under 0⁰C så vi når planter indenfor i læssevis i aftes.

Jeg var lige ved at tro, at en del af mine granatæble planter var døde, men granatæble er blot en løvfældende plante, så det var hele forklaringen på den delvise "plantedød" :)

Nu står alle mine tropiske planter, der ikke kan tåle frost, inden døre. Det er så det upraktiske ved at have et nedlagt landbrug til salg, for den slags kultur pynter ikke lige i den mængde. D
et er sandelig godt, at fotografen fra EDC nåede at være her, for wow, når man ser alle planterne samlet på et sted, er det egentlig imponerende, hvad jeg har fået lavet i løbet af året :)

søndag den 22. september 2019

Granatæble Factsheet (Punica granatum)



Som med passionsfrugter, fik jeg lov at prøve igen med granatæble planterne.

Nu står alle planterne fine med røde stilke og torne, og grønne blade ;-)
Som sædvanligt har jeg fået held, hvor det ikke var forventet, hvilket kun er glædeligt. Men pt. kan jeg ikke have 100vis af planter stående i enhver vindueskarm her op til at salgsbillederne skal tages, så jeg vælger at sælge dem (samt meget andet), så vi kan få ryddet op i det også.

Et par af de spæde planter. Man må dog væbne sig lidt med tålmodighed, da de spirer og vokser langsomt.

Granatæble er meget speciel at spise pga kernerne. Det er nemt at presse frugtjuice ud af kernerne, hvilket vi benytter os af her.
Granatæble juice anvendes meget til smoothies og skulle give en beroligende effekt, hvorfor den er god mod (vinter) depression og angst.

Der ud over er frugtens kerner meget dekorativ i salater og desserter.

Data om Granatæble
Jord: jeg sår i en blanding af almindelig havejord og muld.

Sol: solelskende plante, der gerne vi have læ.

Temperaturer:
Spirer bedst mellem 24-26⁰C

Nogle sorter kan klare ned til > -12⁰C, andre skal holdes over 5⁰C, men jeg holder mig nu til normal vinteropbevaring i et rum med lavere temperatur (ca. 12-16⁰C) i kælderen.
Trives bedst ved 18-25⁰C

søndag den 28. juli 2019

Omplantning og nyplantning


Mine passionsfrugter og granatæbler, som jeg jo glemte i et vindue i foråret, havde jeg egentlig droppet for år.

søndag den 21. juli 2019

Forspiring igen igen


Mine granatæble og passionsfrugt planter mislykkedes egentlig ikke.


Problemet bestod primært i manglende vinduesplads og efterfølgende forglemmelse.

Forspiring i den mængde som man ofte har på et nedlagt landbrug kræver meget plads, så hvert et vindue er fyldt på god de mest entusiastiske havedyrkere.
(Fokuserer man på dyrehold, er dette problem naturligvis mindre eller slet ikke eksisterende)

På Hobbyfarmen går vi (jeg) højt op i det, mest i alsidighed, så det er mange forskellige typer planter, vi har stående. Granatæble og Passionsfrugt led tørkedøden grundet dette i år!
Så vi prøver igen...

Mindsanten om det ikke også er lykkedes at få de skønne planter til at spire endnu engang, nu skal jeg så se, om jeg kan holde liv i dem denne gang!
Herunder: passionsfrugtens kimplanter.


Men... Det er ikke første gang, at jeg har glemt planter, fordi de i foråret står spredt alle vegne i huset. Og det skal jeg nu ikke bare have lært af, det skal simpelthen munde ud i, at der sker forandringer i systemet.

Hvordan og hvorledes jeg lige får løst dette, vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt.
I sidste ende er det jo en skematisk afkrydsnings liste, der er den mest enkle løsning, om end jeg ikke finder, at det er det optimale.

Jeg går mange ture rundt i huset med en vandkande hele foråret, så et bedre system er højt på ønskelisten.

lørdag den 10. november 2018

Granatæble planter


Ærligt talt vidste jeg ikke, at granatæblefrøene, vi lavede for noget tid siden, ville fungere så godt.

Alle de små planter, hvad skal vi gøre ved dem, vi har slet ikke plads til så mange. Nå, det må vel i denne sammenhæng betragtes som et luksusproblem :-)

Jeg omplantede nogle til større krukker, nogle blev sat i minidrivhus. Men selvom vi mangler plads til dem, i hvert fald for at få det til at se anstændigt ud, så er jeg meget glad for at det var så stor en succes :-)