Det er altid godt at have en lille hjælper i haven, og vores kære hund Happy er med til stort set alt.
Vi arbejdet konstant på at forbedre vores jord, især i drivhuset og på tæt dyrkede områder. Jorden her er meget fin og kan regne sammen til noget, der næsten minder om beton. Så enhver form for materiale, der skal forbedre jordens struktur er velkommen.
Her er det savsmuld fra en lokal skovhugger, vi har fået et læs af. Det stammer naturligvis fra rent, ubehandlet træ.
Et godt lag med dette materiale, efterfulgt af jord ovenpå, giver et udemærket dyrkningsmedie.
Med hensyn til gødning, plejer vi at anvende halm og møg fra hønsegården. Da vi ikke pt. har høns, har vi derfor ikke sådant materiale ved hånden.
Planen i år er at få fat i et par læs hestemøg eller lignende fra køer på tørvestrøelse, men så langt er vi ikke endnu.
Det lille minidrivhus, eller mistbænk, troede jeg var afgået til skrald.
Men trods det, at det var blevet vind og skævt, fik jeg det tvunget ned på en ramme. Nu kan det også flyttet hurtigt rundt, som jeg havde ønsket mig, så intet er så galt, at det ikke er godt for noget.
God fornøjelse derude:-)