Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Udplantning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udplantning. Vis alle opslag

onsdag den 22. april 2020

Der er travlt i foråret


Det gælder om at udnytte de overraskende dejlige dage, og det gør vi! Så til aften er det skønt at slappe af til solnedgangen i vores rolige omgivelser herude. Flot ikke?

fredag den 14. juni 2019

Endelig tørvejr i Midtjylland


Vi drukner i vand!

Mine forspirede planter, som nu står i kø for at blive plantet ud, har sejlet rundt i vand de sidste dage.
Vådt, koldt og klamt vejr, det eneste jeg var nødsaget til at foretage mig, var at få tømt underkjole mv, inden det flyder væk!

tirsdag den 4. juni 2019

Forspring og containere hertil


Der findes alverdens (dyre) bakker i handelen til forspring af planter.
Den seneste fik jeg i mandelgave af min svigerinde - Hun er knald dygtig til havebrug.

søndag den 2. juni 2019

Plantning i rækker


Selvom vi i de fleste tilfælde sætter planter, som ved højtbedsplantning (kvadratisk), er der flere planter, der bedst kan styres i rækker, heriblandt ærter.

Det billigste og letteste for os i længden er et plastichegn med tentorpæle , der udelukkende anvendes til dette formål.

torsdag den 30. maj 2019

Majs plantes og skydebanen kontrolleres


I disse grå dage gælder det for os alle om at nyde solens stråler, når de er her.
I går tog jeg hundene ned på Marken, hvor der blev løbet og leget især frem og tilbage på skydebanen, hvor vegetationen er slået ned.
Det er næsten ikke til at få øje på Clapton, når han render ned i den anden ende :-)


Der har været mangt og meget på Marken gennem årene, men sidste år besluttede vi at lade det gro naturligt, blot for at se den udvikling, der sker, helt tæt på.
Da vi havde høns sidste år, elskede de at gå og rode i vildnisset og hygge sig.
Eriks har slået nogle gange ned igennem vegetationen, så det kan gåes hygge tur uden machete :-)
Det var sjovt at se vores gamle hund, løbe frem og tilbage på skydebanen. Der er jo frit udsyn i direkte linje, så selv om man næsten er blind, så kan der spænes frem og tilbage her.


Da hundene havde brugt energien og kom i hyggehjørnet, kunne jeg begynde at plante majsplanterne ud.
3 blade for at undgå insekternes angreb og nul frost, så det skulle være i orden.
Jeg sætter majs i kvadrater på 40x40 af hensyn til bestøvningen. De skal nok nå at komme op før ukrudtet. 


Ja kedeligt ser det ud lige nu!
Normalt ville jeg så en mellemafgrøde, men det har jeg fravalgt på dette areal.
Det har ikke været dyrket på denne måde tidligere, så kvikgræs og ukrudtsfrø er der masser af i jorden, så jeg holder mig til de store afgrøder på marken.

Ellers har marken været brugt til speedway bane, da en af vennernes børn, begyndte at gå op i det.
Der står 2 hønsehuse, et i hver ende af marken (samt et ved drivhuset i modsatte ende), så høns har vi haft rigeligt af.
Men det kan bruges meget mere effektivt og give et tilskud til varme eller huslejen.

Hvis jeg skulle blive boende her, er der et utal af ting, jeg ville gøre. Men det er synd at udlægge arealet til skov til brændeproduktion eller juletræer, hvis en ny ejer feks. gerne vil holde heste.
Jeg har selv haft grise før, 6 stk. Det er noget af det mest underholdende for både store og små :-) Det ville jeg også gerne have igen, så det er ikke ideer, vi mangler.

tirsdag den 28. maj 2019

Redskaber og værktøj til haven

Man behøver ikke det store forkromede udstyr for at dyrke have, men rimeligt ordentligt værktøj letter altid arbejdet. Ovenstående billede viser mine primære redskaber, som jeg slæber med mig rundt i haven.

Når vi snakker om dyrkning af køkkenhave (som jo pløjes af naboen og fræses igennem), så er det ikke meget, jeg anvender.

Handsker bruger jeg stort set altid. På trods af gummibelægning, bliver de fugtige og skal skiftes. Der er ikke noget værre, end at bruge bare hænder i fugtig sandet jord, det slider alt hud på fingrene, så man ikke kan lave noget dagen efter.
Så godt med handsker i havekassen.

Skovlen behøver vel ingen forklaring.
Håndriven bruger jeg meget ved fjernelse af ukrudt.
De 2 håndgreb eller gafler om man vil, anvender jeg til opmærkning af rækker med murersnor.
Selvlysende murersnor bruger jeg altid, da jeg er så klodset. Den her er godt nok falmet lidt fra sidste år, men jeg er ikke skvattet over den endnu!

Til forandring fra en almindelig villahave, bærer jeg også rundt på bindetang og tråd, hammer, hobbykniv og lignende.
Der kan være en hegnspæl, der skal rettes eller flyttes, eller et hul til hønsene, der skal lukkes.

Min tommestok er af plastic og bestemt ikke optimal til byggeri, og enhver vil blive mobbet ud af byggepladsen med sådan een ivsidelommen.
Men netop her har den sin berettigelse, den tåler alt slags vejr. Om der er en halv centimeter mere eller mindre betyder jo ikke noget i en køkkenhave.

Gamle ispinde bruges som afmærkning af det såede - ren genbrug. Dem har jeg med i et glas med låg, sammen med en tush, kuglepen og notesblok.

Og så er det jo bare at komme i gang, god arbejdslyst:-)

søndag den 26. maj 2019

Temperatur overvågning


Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan jeg holder øje med temperaturen.

Jeg bruger ganske få og enkle metoder.
En app/widget på telefonen og 2 gamle stegetermometre med lang ledning.

Om morgnen checker jeg temperaturen i løbet af dagen på min vejr app på mobilen.
Jeg kan se temperaturen time for time, og ved at klikke på linien, kan jeg bladre flere timer frem pg se, at planter, der kræver feks 12 grader celsius kan komme ud omkring kl. 10.

Ude sætter jeg termotetrenes display til i hver gavl, jeg måler i begge ender af drivhuset.
Her får jeg så den eksakte temperatur og ved mere præcist, hvornår jeg kan begynde at bære planter ud - og hvornår de senere skal bæres ind igen.

Mine meloner, cherimoya osv osv kan ikke klare sig udenfor endnu, så de bliver stadig bårey ind ig ud. Med melonernes fangtråde ender det med, at de får et indviklet forhånd til hinanden!
Fordelen er så, at ingen af mine planter endnu er blevet angrebet af snegle :-)

Den app jeg bruger, kan indstilles på mange måder. Her er blot nogle få;


Der er et utal af gratis vejr apps/widges på Google play. Det største problem er at finde akkurat den, der passer til dig personligt.


lørdag den 25. maj 2019

Forkultur på stand by

Forkulturerede planter hober sig op i vindueskarmene, temperaturene er simpelthen ikke stabile nok.

Jeg har tre drivhuse, det første, jeg tager i brug er det mindste og laveste Minidrivhus. Her er rumfanget ikke stort, da huset er lavt, så temperaturen stiger hurtigt, når solen er fremme.

Jeg skylder nok at sige, at der for utålmodige sjæle, findes der et hav af muligheder for opvarmning af drivhuse med ovne, lys, mv.
Det bruger vi ikke, når vi dyrker selvforsynende.
Det er ren og skær på naturens principper.

Men med vindueskarme fyldt med potter og planter, er det ikke lige nemt at få orden nok i stuerne til, at vi kan få taget de sidste billeder til præsentation af huset. Så det stå vi også at tripper lidt.

Men vi tager det nu roligt dette til trods, som min forlovede siger, vil det være rigtig træls, at miste måneders arbejde, bare fordi vi udplantet for tidligt.
Og jeg giver ham helt ret. De planter er blevet båret ud og ind siden marts, så 14 dage fra eller til....


onsdag den 15. maj 2019

Køkkenhaven er hurtigt gennem gravet her


Det er ingen sag at gennemvende jorden i køkkenhaven et sted som her.
Sæt en kop kaffe og en kage over, så har du køkkenhave snart haft en nabo på besøg, som er så sød han lige vender jorden for dig ;-)

Sådan Johan, så er der klar til at blive plantet, revet, sået og vandet, når moder natur eller beslutter sig for at levere noget bedre vejr.

Vi skal altså op på højere nattetemperatur, før jeg planter mine forspirede planter ud. Jeg har ikke rendt frem og tilbage med forkultur morgen og aften for at splitte det hele ad på en kold nat.