Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Maj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Maj. Vis alle opslag

torsdag den 2. juli 2020

Høst gødningen


For at undgå udvaskning af jordens næringsstoffer, kan man plante forskellige typer grøngødning på de steder, der ikke tilplantes med afgrøder.

tirsdag den 28. maj 2019

Redskaber og værktøj til haven

Man behøver ikke det store forkromede udstyr for at dyrke have, men rimeligt ordentligt værktøj letter altid arbejdet. Ovenstående billede viser mine primære redskaber, som jeg slæber med mig rundt i haven.

Når vi snakker om dyrkning af køkkenhave (som jo pløjes af naboen og fræses igennem), så er det ikke meget, jeg anvender.

Handsker bruger jeg stort set altid. På trods af gummibelægning, bliver de fugtige og skal skiftes. Der er ikke noget værre, end at bruge bare hænder i fugtig sandet jord, det slider alt hud på fingrene, så man ikke kan lave noget dagen efter.
Så godt med handsker i havekassen.

Skovlen behøver vel ingen forklaring.
Håndriven bruger jeg meget ved fjernelse af ukrudt.
De 2 håndgreb eller gafler om man vil, anvender jeg til opmærkning af rækker med murersnor.
Selvlysende murersnor bruger jeg altid, da jeg er så klodset. Den her er godt nok falmet lidt fra sidste år, men jeg er ikke skvattet over den endnu!

Til forandring fra en almindelig villahave, bærer jeg også rundt på bindetang og tråd, hammer, hobbykniv og lignende.
Der kan være en hegnspæl, der skal rettes eller flyttes, eller et hul til hønsene, der skal lukkes.

Min tommestok er af plastic og bestemt ikke optimal til byggeri, og enhver vil blive mobbet ud af byggepladsen med sådan een ivsidelommen.
Men netop her har den sin berettigelse, den tåler alt slags vejr. Om der er en halv centimeter mere eller mindre betyder jo ikke noget i en køkkenhave.

Gamle ispinde bruges som afmærkning af det såede - ren genbrug. Dem har jeg med i et glas med låg, sammen med en tush, kuglepen og notesblok.

Og så er det jo bare at komme i gang, god arbejdslyst:-)

tirsdag den 14. maj 2019

Forkultur i overflod


Det underlige, ustabile vejr inviterer endnu ikke til udplantning.
Men med en hobbyfarm / nedlagt landejendom, er der igangværende projekter hele tiden. 
Selvom folk, der køber et sådant sted, ikke er taget fra "Hjælp, mit hus skal sælges", (som ikke har fantasi til at forestille sig et rum i en anden farve), gør det ikke ligefrem noget, at der ikke er jord og planter overalt.

Så jeg kapitulerer til den eneste overmagt vi har, moder natur, og fandt et gammelt minidrivhus / flytbar mistbænk på loftet.


Sådan der! 
Med lidt pakke tape "og sårn" kan planterne hygge sig der i lidt længere tid om dagen, og kattekillingerne kan ikke vælte det hele. For det er altså så sjovt, at man kan gemme sig mellem potter og blade ;-)

Opvarmning af drivhus?
Nej det bruger vi godt nok ikke i vores selvforsyning. Vi dyrker på naturens præmisserne. Vi har et drivhus, hvor de mest sarte planter "bor". Men jeg bærer hellere mine planter udenfor om dagen og indenfor om natten, end jeg vil sætte varme på i drivhuset.