Så er der frø i butikkerne

Frø er blevet meget dyre, synes jeg, så det var skønt, da vi tilfældigvis fandt billige frø i Lidl idag. Dejligt at vi kom forbi, for det er ellers et sted, vi ikke handler.

Det er ikke den kæmpe store køkkenhave, vi handler ind til længere. Mange frø laver vi selv, men det er ikke altid muligt.

Jeg har feks prøvet at lade en agurk sidde på planten så længe, som overhovedet muligt, men kernerne nåede ikke at blive modne, inden sæsonen var slut.

Der er et par ting, vi kan så allerede her i februar som feks tidlige gulerødder og visse typer løg, ligesom blegselleri skal forspires nu. 

Og efter en lang, mørk vinter, så er det skønt at komme ud og få jord under neglene igen, imens hundene leger lystigt lige i nærheden.

Read More

Granatæble Factsheet (Punica granatum)

Som med passionsfrugter, fik jeg lov at prøve igen med granatæble planterne.

Nu står alle planterne fine med røde stilke og torne, og grønne blade ;-)
Som sædvanligt har jeg fået held, hvor det ikke var forventet, hvilket kun er glædeligt. Men pt. kan jeg ikke have 100vis af planter stående i enhver vindueskarm her op til at salgsbillederne skal tages, så jeg vælger at sælge dem (samt meget andet), så vi kan få ryddet op i det også.

Et par af de spæde planter. Man må dog væbne sig lidt med tålmodighed, da de spirer og vokser langsomt.

Granatæble er meget speciel at spise pga kernerne. Det er nemt at presse frugtjuice ud af kernerne, hvilket vi benytter os af her.
Granatæble juice anvendes meget til smoothies og skulle give en beroligende effekt, hvorfor den er god mod (vinter) depression og angst.

Der ud over er frugtens kerner meget dekorativ i salater og desserter.

Data om Granatæble
Jord: jeg sår i en blanding af almindelig havejord og muld.

Sol: solelskende plante, der gerne vi have læ.

Temperaturer:
Spirer bedst mellem 24-26⁰C

Nogle sorter kan klare ned til > -12⁰C, andre skal holdes over 5⁰C, men jeg holder mig nu til normal vinteropbevaring i et rum med lavere temperatur (ca. 12-16⁰C) i kælderen.
Trives bedst ved 18-25⁰C

Read More

DIY: Indsamling af egne ærtefrø

 

For at være så selvforsynende som muligt, fremstiller vi så mange af vores egne frø, som vi kan.

Frø er generelt blevet ret dyre, så du sparer en hel del ved at leve det selvforsynende liv - og så er det sjovt, lærerigt og spændende at se en plante blive dyrket fra vugge til grav.
Det gør jeg en hel del i på Hobbyfarmen, med større og mindre held :)

Ærtefrø er noget af det nemmeste at fremstille, så lad os starte med dem.

"Kunsten" består blot I, at jeg lader planten leve sit liv og dø og tørre ud, når tiden kommer. Jeg gør ikke noget specielt med ærter. Jeg planter mine frø som normalt, jeg lader bare flere planter stå uden at høste nogle bælge på dem.

Når planterne er tørret, plukker jeg frøene fra bælgene og opbevarer dem tørt. 

Hvis planten er fugtig, tager jeg de næsten døde planter og hænger dem tørre, inden jeg piller frøene ud af de tørre bælge.
Herefter opbevares de tørt og frostfrit (i mærket beholder med navn og årstal.) Det er såmænd det hele.

Det er meget simpelt med ærter, det er straks sværere at have med mikroskopiske frø at gøre.

Read More

Indsamling af frø

Her på Hobbyfarmen samler vi selv så mange frø som muligt. Det er sjovt og så kan det rigeligt betale sig

Read More

Kiwi

Jeg har ladet to kiwi frugter blive for gamle. Nu ligger de rynkede og meget bløde i plantekassen.
Jeg har fyldt kassen med rimelig tør muld og klipper en ende af frugterne og trukket indholdet ud i jorden.
Frem med specialværktøjet, en opspind, og så fordeler jeg den smattede frugt med frø ud i jorden. Til sidst kan man slet ikke se, at der er andet end jord.

Jeg trykker jorden let sammen og vander med en sprayflaske om nødvendigt, og så er der ikke andet tilbage end at håbe, at der er eet af de mange frø, der vil videre i livet.
Frøene spirer bedst ved temperaturer mellem 22-26 ⁰C / 72-79⁰F.

Når planten er et par år gammel, skulle  den kunne klare sig på friland på vore breddegrader, hvis den er plantet et lunt sted eller i drivhuset. Men for at være på den sikre side, sætter jeg nu mine ind om vinteren.

Kiwi skal plantes i fuld sol, men vil gerne have en mur eller et espalier at klatre op ad.

Read More

Høsttid

Det er nu, vi nyder forårets forberedelser. Squash, tomater, ærter, rabarber, ja alt vælter op af jorden.

Read More

Tid til leg

Så er der lige en lille pause, hvis man ellers kan vende ryggen til alt det ukrudt, der morer sig med at spire frem...

Nu skal der eksperimenteres. I dette tilfælde (det er noget jeg gør jævnligt) har jeg fået øje på krydderier og drys... 

hmm...

Ikke uinteressant for en selvforsyner. Hvad kan vi egentlig dyrke selv, af alt det her(?)

For det første har krydderier en mindst holdbar dato, fordi smagen herefter aftager. Men hvad med spireevnen?

Min kammerat fandt nogle meget gamle frø, over 12 år, og minsandten om ikke de kunne spire, så hvorfor ikke bare kaste dem i jord og se om der sker noget(?)

Så jeg udtager et par potter til et bredforsøg med hver type, og så må jeg se, hvad resultatet bliver.

Read More

Granatæble planter

Ærligt talt vidste jeg ikke, at granatæblefrøene, vi lavede for noget tid siden, ville fungere så godt.

Alle de små planter, hvad skal vi gøre ved dem, vi har slet ikke plads til så mange. Nå, det må vel i denne sammenhæng betragtes som et luksusproblem :-)

Jeg omplantede nogle til større krukker, nogle blev sat i minidrivhus. Men selvom vi mangler plads til dem, i hvert fald for at få det til at se anstændigt ud, så er jeg meget glad for at det var så stor en succes :-)

Read More

DIY Høst dine egne ærtefrø

For at være så selvforsynende som muligt, laver vi så mange af vores egne frø, som vi kan. 

Frø er blevet ret dyre, så du sparer dine hårdt tjente penge ved at leve selvforsynende og skaffe frø til næste år gratis.

Det er let at lave dine egne ærtefrø. 

Du lader planten leve sit liv, dø og tørre ud, når den tid kommer.

Jeg gør ikke noget særligt. Jeg planter mine frø som normalt, jeg lader bare flere planter stå uden at høste.

Når planten er tørret ud, plukker jeg frøene fra bælgen og opbevarer dem tørre.

Hvis planten er for fugtig, tager jeg de næsten døde planter og hænger dem til tørre med hovedet nedad, så frøene kan samle de sidste kræfter fra planten. 

Når planten er tør kan bælgene tømmes for frø.

Så enkelt er det :-)

Read More

Indsamling af frø

Jeg samlede dild og persille frø idag. Genial som jeg var, så jeg ikke en stængel med dild, der havde blandet sig med persillen, så pludseligt kunne jeg godt lugte, at det her var galt.

Efter en hurtig overvejelse om denne blanding kunne bruges, kom jeg til konklusionen: ikke ret meget, og smed alle frø væk.
Så selvom jeg troede jeg havde sikret mig tilstrækkeligt, var det ikke nok. Check lige en ekstra gang til næste år.

Purløgsblomsterne er for længst tørre i enden og frøene kunne den gang komme ud ved at ryste den tørre blomst med  hovedet nedad. Der kommer fortsat blomster, så jeg har blot en beholder stående, som jeg i løbet af året sætter afskårne blomster i med hovedet nedad, så ryster jeg alle frøene ud senere, når sæsonen er forbi.

Gulerodsfrøene et slet ikke modne til høst endnu. Der står ellers en række gulerødder fra sidste år af samme grund.
Jeg er spændt på, hvornår de bliver færdige.

I prydhaven står bonderoserne med store frøstande, som jeg holder øje med hver dag. Jeg håber at høste dem alle på det rigtige tidspunkt. Det bliver sjovt, for jeg har aldrig sået bonderoser før 

Read More

Asparges

Jeg har svært ved at få aspargesfrø til at spire. Sidst fik jeg 9 planter ud af 60 frø!

Frøene var helt nyindkøbt ved brug, så det er ikke på grund af alderen, at de ikke har spiret. Men 9 planter ud af 60 frø giver en spireprocent på 15, det er ikke meget.
Efter at have skaffet mig over 500 frø, tænkte jeg, at det var på tide med et forsøg.

Nogle sår jeg på normal vis.
Nogle ligger i blød i 1 døgn
Nogle i 2 og et enkelt batch i 3 døgn.

Jeg læste, at asparges spirer bedst ved 25⁰C / 77⁰F, så nu hvor det varme august vejr burde være her, står mine frø nu på radiatoren i stedet for udenfor.
For ikke at give frøene for meget varme, står de med stegetermometre i jorden.

Jeg har sået frøene i ganske almindelig havejord, hvilket nok ikke er det optimale. Men særligt spirejord, der er næringsfattigt, bruger jeg overhovedet ikke mere.
Det er måske fejlen, men i naturen falder frøene jo heller ikke lige tilfældigvis ned i næringsfattigt jord, for derefter at flyve til et andet sted med næringsrig muld, når de er klar til at vokse i det.

Jeg bilder mig ind, at jeg kunne se den første spire efter 10 dage i den kasse, hvor frøene ikke har ligget i blød. Det er nu nok en ukrudtsplante, selvom det ligner asparges godt nok. Nu ser vi, hvad resultatet bliver af min mini test.

Nu flere dage senere, har jeg adskillige små spirer, der titter frem, og det er ganske rigtigt asparges i mikroskopisk format.

Min konklusion er, at aspargesfrø skal ligge i blød natten over og spires ved en temperatur på 25 grader.

Jeg har grundet vores forestående flytning til en ny Hobbyfarm, været nødsaget til at så i beholdere, som desværre ikke er så egnede til formålet. Det skyldes simpelthen at jeg ikke vil afbryde forsøget.

Aspargesplanterne har dog et meget fladt rodnet, og har brug for en større overflade at vokse på, end de får i en potte.

I begyndelsen ser planterne noget sølle og spinkle ud, men allerede på år 2 ser de således ud og er klar til udplantning.

Derfor bør der gå endnu et par år, hvor man kun høster sparsomt fra på planten.

Det brillante ved denne sort er, at den kan anvendes til både hvide og grønne asparges.

Til hvide asparges skaffer man en sort spand. Sæt spanden omvendt ned over planten, så den ikke får lys. Så får du nemt hvide asparges og kan snitte i planten, uden at risikere at ødelægge den.
Glem alt om sand-dækning. Det er noget bøvl.

Read More