torsdag den 9. februar 2023
Så er der frø i butikkerne
søndag den 22. september 2019
Granatæble Factsheet (Punica granatum)
Som med passionsfrugter, fik jeg lov at prøve igen med granatæble planterne.
Nu står alle planterne fine med røde stilke og torne, og grønne blade ;-)
Som sædvanligt har jeg fået held, hvor det ikke var forventet, hvilket kun er glædeligt. Men pt. kan jeg ikke have 100vis af planter stående i enhver vindueskarm her op til at salgsbillederne skal tages, så jeg vælger at sælge dem (samt meget andet), så vi kan få ryddet op i det også.
Et par af de spæde planter. Man må dog væbne sig lidt med tålmodighed, da de spirer og vokser langsomt.
Granatæble er meget speciel at spise pga kernerne. Det er nemt at presse frugtjuice ud af kernerne, hvilket vi benytter os af her.
Granatæble juice anvendes meget til smoothies og skulle give en beroligende effekt, hvorfor den er god mod (vinter) depression og angst.
Der ud over er frugtens kerner meget dekorativ i salater og desserter.
Data om Granatæble
Jord: jeg sår i en blanding af almindelig havejord og muld.
Sol: solelskende plante, der gerne vi have læ.
Temperaturer:
Spirer bedst mellem 24-26⁰C
Nogle sorter kan klare ned til > -12⁰C, andre skal holdes over 5⁰C, men jeg holder mig nu til normal vinteropbevaring i et rum med lavere temperatur (ca. 12-16⁰C) i kælderen.
Trives bedst ved 18-25⁰C
tirsdag den 3. september 2019
DIY: Indsamling af egne ærtefrø
For at være så selvforsynende som muligt, fremstiller vi så mange af vores egne frø, som vi kan.
Det gør jeg en hel del i på Hobbyfarmen, med større og mindre held :)
Herefter opbevares de tørt og frostfrit (i mærket beholder med navn og årstal.) Det er såmænd det hele.
mandag den 19. august 2019
lørdag den 17. august 2019
Kiwi
Jeg har ladet to kiwi frugter blive for gamle. Nu ligger de rynkede og meget bløde i plantekassen.
Jeg har fyldt kassen med rimelig tør muld og klipper en ende af frugterne og trukket indholdet ud i jorden.
Frem med specialværktøjet, en opspind, og så fordeler jeg den smattede frugt med frø ud i jorden. Til sidst kan man slet ikke se, at der er andet end jord.
Jeg trykker jorden let sammen og vander med en sprayflaske om nødvendigt, og så er der ikke andet tilbage end at håbe, at der er eet af de mange frø, der vil videre i livet.
Frøene spirer bedst ved temperaturer mellem 22-26 ⁰C / 72-79⁰F.
Når planten er et par år gammel, skulle den kunne klare sig på friland på vore breddegrader, hvis den er plantet et lunt sted eller i drivhuset. Men for at være på den sikre side, sætter jeg nu mine ind om vinteren.
Kiwi skal plantes i fuld sol, men vil gerne have en mur eller et espalier at klatre op ad.
fredag den 2. august 2019
mandag den 17. juni 2019
Tid til leg
For det første har krydderier en mindst holdbar dato, fordi smagen herefter aftager. Men hvad med spireevnen?
lørdag den 10. november 2018
Granatæble planter
tirsdag den 4. september 2018
DIY Høst dine egne ærtefrø
fredag den 17. august 2018
Indsamling af frø
Så selvom jeg troede jeg havde sikret mig tilstrækkeligt, var det ikke nok. Check lige en ekstra gang til næste år.
Jeg er spændt på, hvornår de bliver færdige.
Asparges
Jeg har svært ved at få aspargesfrø til at spire. Sidst fik jeg 9 planter ud af 60 frø!
Frøene var helt nyindkøbt ved brug, så det er ikke på grund af alderen, at de ikke har spiret. Men 9 planter ud af 60 frø giver en spireprocent på 15, det er ikke meget.
Efter at have skaffet mig over 500 frø, tænkte jeg, at det var på tide med et forsøg.
Nogle sår jeg på normal vis.
Nogle ligger i blød i 1 døgn
Nogle i 2 og et enkelt batch i 3 døgn.
Jeg læste, at asparges spirer bedst ved 25⁰C / 77⁰F, så nu hvor det varme august vejr burde være her, står mine frø nu på radiatoren i stedet for udenfor.
For ikke at give frøene for meget varme, står de med stegetermometre i jorden.
Jeg har sået frøene i ganske almindelig havejord, hvilket nok ikke er det optimale. Men særligt spirejord, der er næringsfattigt, bruger jeg overhovedet ikke mere.
Det er måske fejlen, men i naturen falder frøene jo heller ikke lige tilfældigvis ned i næringsfattigt jord, for derefter at flyve til et andet sted med næringsrig muld, når de er klar til at vokse i det.
Jeg bilder mig ind, at jeg kunne se den første spire efter 10 dage i den kasse, hvor frøene ikke har ligget i blød. Det er nu nok en ukrudtsplante, selvom det ligner asparges godt nok. Nu ser vi, hvad resultatet bliver af min mini test.
Nu flere dage senere, har jeg adskillige små spirer, der titter frem, og det er ganske rigtigt asparges i mikroskopisk format.
Min konklusion er, at aspargesfrø skal ligge i blød natten over og spires ved en temperatur på 25 grader.
Jeg har grundet vores forestående flytning til en ny Hobbyfarm, været nødsaget til at så i beholdere, som desværre ikke er så egnede til formålet. Det skyldes simpelthen at jeg ikke vil afbryde forsøget.
Aspargesplanterne har dog et meget fladt rodnet, og har brug for en større overflade at vokse på, end de får i en potte.
I begyndelsen ser planterne noget sølle og spinkle ud, men allerede på år 2 ser de således ud og er klar til udplantning.
Derfor bør der gå endnu et par år, hvor man kun høster sparsomt fra på planten.
Det brillante ved denne sort er, at den kan anvendes til både hvide og grønne asparges.
Til hvide asparges skaffer man en sort spand. Sæt spanden omvendt ned over planten, så den ikke får lys. Så får du nemt hvide asparges og kan snitte i planten, uden at risikere at ødelægge den.
Glem alt om sand-dækning. Det er noget bøvl.