Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Køkkenhaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Køkkenhaven. Vis alle opslag

onsdag den 20. november 2019

Plante afstand

Afstanden mellem planterne er afhængig af, hvad man dyrker og hvilken dyrkningsmetode man anvender, men det kan være rart at have nogle vejledende værdier ved hånden, når man planlægger haven til næste år.

Nedenstående stammer fra: Havenyt, men kopieres og indsættes direkte for at undgå "broken links."



GrønsagAfstand i rækkenRækkeafstand/ dobbeltrække
Artiskok100 cm120–150 cm
Asier og salatagurker60–75 cm130–160 cm
Asparges, hvide30–40 cm150 cmI
Asparges, grønne30–40 cm50–60 cm
Aspargesært10–15cm30 cm
Bladbede20–25cm35–40 cm
Bønner, lave6–8 cm35–50 cm
Bønner, stang6–7cm60 cm/120cm
Bønner, lave pral8–10 cm50cm
Bønner, stang pral8–10 cm60 cm/120cm
Bønner, valske12–15 cm50–60 cm
Cikoriesalat30 cm35–45 cm
Endiviesalat30 cm35 cm
Fennikel, knold30 cm30cm
Græskar, busk60–90cm90–100cm
Græskar, rankende120–170cm170cm
Gulerødder, tidlige7cm20cm
Gulerødder, vinter4–7 cm20 cm
Havemelde15cm25 cm
Havrerod12 cm25 cm
Japansk løgporre5–7 cm25 cm
Jordskok30–35 cm60 cm
Kartofler, tidlige30 cm35–45 cm
Kartofler, sene35–40 cm60–70 cm
Kål, blom45–60 cm50–65cm
Kål, broccoli15–20cm30–40 cm
Kål, broccoli vinter60cm60cm
Kål, hoved tidlige35 cm35–40 cm
Kål, hoved sene35–40 cm45–50 cm
Kål, grøn lave30–4545–50 cm
Kål, grøn høje45–6050–60 cm
Kål, rosen40–50 cm50–70 cm
Kål, rød45–50 cm50 cm
Kålroe25 cm35 cm
Knudekål20–30 cm25–30 cm
Løg, forårs5–6 cm20cm
Løg, kepa5–10 cm30 cm
Løg, skalotte15 cm20 cm
Majroer1025 cm
Majs30 cm35 cm
Pak choi18–25 cm25–30 cm
Pastinak10–15 cm3o cm
Peberfrugt30–45 cm30–45 cm
Persillerod10 cm25 cm
Porre8–15 cm30 cm
Radiser2–3 cm10–15 cm
Rucola, almindelig15–20 cm30 cm
Rucola, vild10–15 cm20 cm
Ræddike15–20 cm30 cm
Rødbede8–10 cm25–30 cm
Salat15–40 cm20–30 cm
Selleri, blad20 cm35 cm
Selleri, knold30 cm35 cm
Skorzoner10–12 cm30 cm
Spinat10–15 cm30 cm
Spinat, new zealandsk45 cm45 cm
Squash, busk60–80 cm90–110 cm
Squash, rankende120–160 cm120–160 cm
Sølvbede20–2540–45 cm
Tomat, snore35–50 cm45–50 cm
Tomat, busk45–50 cm50–60 cm
Vinterportulak10 cm15 cm
Vårsalat10 cm15 cm
Ærter, lave3–5 cm40–50 cm
Ærter, høje


3–5 cm60–80 cm/90–100 cm






tirsdag den 3. september 2019

DIY: Indsamling af egne ærtefrø


 

For at være så selvforsynende som muligt, fremstiller vi så mange af vores egne frø, som vi kan.
Frø er generelt blevet ret dyre, så du sparer en hel del ved at leve det selvforsynende liv - og så er det sjovt, lærerigt og spændende at se en plante blive dyrket fra vugge til grav.
Det gør jeg en hel del i på Hobbyfarmen, med større og mindre held :)

Ærtefrø er noget af det nemmeste at fremstille, så lad os starte med dem.
"Kunsten" består blot I, at jeg lader planten leve sit liv og dø og tørre ud, når tiden kommer. Jeg gør ikke noget specielt med ærter. Jeg planter mine frø som normalt, jeg lader bare flere planter stå uden at høste nogle bælge på dem.


Når planterne er tørret, plukker jeg frøene fra bælgene og opbevarer dem tørt. 
Hvis planten er fugtig, tager jeg de næsten døde planter og hænger dem tørre, inden jeg piller frøene ud af de tørre bælge.
Herefter opbevares de tørt og frostfrit (i mærket beholder med navn og årstal.) Det er såmænd det hele.

Det er meget simpelt med ærter, det er straks sværere at have med mikroskopiske frø at gøre.

mandag den 1. juli 2019

Rum i naturen

Min kæreste og jeg har ladet marken stå nogle år, og det naturlige look er ved at gøre sit indtog på marken :)

fredag den 28. juni 2019

Lugning oprydning og jævn træthed

3 på hinanden følgende indkaldelser til Hospitalet lå i indbakken i dag, desuden en enkelt udskydelse samt en påmindelse om blodprøver inden den og den undersøgelse.
Åh jeg bliver så træt ved tanken!

Så havearbejdet blev til lidt underligt plet arbejde i dag, jeg kunne ikke koncentrere mig om en pind - også fordi jeg igen ikke har sovet.
Men jeg fik ryddet op på lidt roderi efter ugens "strabadser," gennemgik muren igen og faldt i staver nede i køkkenhaven, hvor jeg så trods alt fik luget en del,  mens hjernen gik i tomgang.

Som skrevet tidligere på året, har vi ikke nogen dyr i år. Vi kunne have hentet noget møg fra rideskolen i nærheden, men det har vi undladt.
Nu prøver jeg med de rester vi har tilbage, samt med grøngødskning på en lidt alternativ måde.

Jeg lader simpelthen ukrudtet stå, til det bliver for højt. Imens ukrudtet vokser, tager det næring fra jorden, som planten endnu ikke er stor nok til at spise op. Det lader jeg så ukrudtet om at "suge til sig og lagre", til jeg rykker det op og lægger det til at formulde mellem planterne.
Det mindsker samtidig fordampning af vand fra jordoverfladen, men det vil også tiltrække nogle dyr og insekter, som godt kan lide at bo der.
Så nu må jeg se, hvilket resultat jeg kan få på denne måde.

Det er naturligvis ikke en metode, der vil vinde indpas i de danske villa haver, hvor også køkkenhaven indgår som en del af prydhaven. Men herude, er det i dette område produktion (og leg) vi sigter mod, prydhave har vi et helt andet sted. Så nu bliver det spændende at se resultatet af denne måde at dyrke og gøre på.
Hav en sjov dag i naturen derude :)

tirsdag den 28. maj 2019

Redskaber og værktøj til haven

Man behøver ikke det store forkromede udstyr for at dyrke have, men rimeligt ordentligt værktøj letter altid arbejdet. Ovenstående billede viser mine primære redskaber, som jeg slæber med mig rundt i haven.

Når vi snakker om dyrkning af køkkenhave (som jo pløjes af naboen og fræses igennem), så er det ikke meget, jeg anvender.

Handsker bruger jeg stort set altid. På trods af gummibelægning, bliver de fugtige og skal skiftes. Der er ikke noget værre, end at bruge bare hænder i fugtig sandet jord, det slider alt hud på fingrene, så man ikke kan lave noget dagen efter.
Så godt med handsker i havekassen.

Skovlen behøver vel ingen forklaring.
Håndriven bruger jeg meget ved fjernelse af ukrudt.
De 2 håndgreb eller gafler om man vil, anvender jeg til opmærkning af rækker med murersnor.
Selvlysende murersnor bruger jeg altid, da jeg er så klodset. Den her er godt nok falmet lidt fra sidste år, men jeg er ikke skvattet over den endnu!

Til forandring fra en almindelig villahave, bærer jeg også rundt på bindetang og tråd, hammer, hobbykniv og lignende.
Der kan være en hegnspæl, der skal rettes eller flyttes, eller et hul til hønsene, der skal lukkes.

Min tommestok er af plastic og bestemt ikke optimal til byggeri, og enhver vil blive mobbet ud af byggepladsen med sådan een ivsidelommen.
Men netop her har den sin berettigelse, den tåler alt slags vejr. Om der er en halv centimeter mere eller mindre betyder jo ikke noget i en køkkenhave.

Gamle ispinde bruges som afmærkning af det såede - ren genbrug. Dem har jeg med i et glas med låg, sammen med en tush, kuglepen og notesblok.

Og så er det jo bare at komme i gang, god arbejdslyst:-)

onsdag den 15. maj 2019

Køkkenhaven er hurtigt gennem gravet her


Det er ingen sag at gennemvende jorden i køkkenhaven et sted som her.
Sæt en kop kaffe og en kage over, så har du køkkenhave snart haft en nabo på besøg, som er så sød han lige vender jorden for dig ;-)

Sådan Johan, så er der klar til at blive plantet, revet, sået og vandet, når moder natur eller beslutter sig for at levere noget bedre vejr.

Vi skal altså op på højere nattetemperatur, før jeg planter mine forspirede planter ud. Jeg har ikke rendt frem og tilbage med forkultur morgen og aften for at splitte det hele ad på en kold nat.

fredag den 17. august 2018

Erfaringer fra den nye køkkenhave


Planterne står fint, om end de sulter noget, da vi ikke har husdyrgødning, men kun bruger grøngødning i år.
Det kan man fint, hvis bare det ellers er planlagt, så man har en del, der allerede er omsat. Men her skal altså noget mere til, end man lige regner med.
Derudover går det egentlig fint med den sparsomme lugning. Det pynter ikke, men bare produktionen er i orden, så betyder det ikke noget.
Sparsom lugning, hvor de uønskede planter hives op og lægges til tørring og efterfølgende formuldning omkring planterne, fungerer fint. Man skal blot sørge for at planterne får lys og plads nok.
Planterne sætte rigeligt med frugt og jeg høstede lykkeligt de 2 første squash, og lod de sidste sidde og blive lidt større. Med lidt held ville den tredje nå at blive passende i størrelsen til at kunne anvendes til squash kage til manden ♡
Men så fik det ellers en ende.
Da jeg to dage efter frejdig kom med min store høstekurv, var der intet. Kun afgnavede stumper.
Snegle? Nej, dem er der nemlig ikke nogen af at se på marken (underligt nok)
Men dådyr og harer har vi mange af, så det er nok Bambi og Stampe, der i fællesskab "rydder op".
Sikke en skuffelse medtanke på hvor meget arbejde, jeg har haft med de planter. Dem jeg har passet bedst på, har jeg end ikke for min egen skyld. Jeg havde bl.a. håbet på at give gratis halloween græskar til børnene i området...
Ingen kage i udsigt, ingen pyntegræskar til min kreative svigerinde, ingen meloner, ingen græskar at give til de første børn, der kommer udklædt til Halloween - et øjeblik var Stampe og Bambi ikke i høj kurs!

Køkkenhaven skal indhegnes på så store arealer!
Og man kan faktisk ikke kun sige, at det er i landområderne, der skal hegnes ind.
I byerne var hele min svigermors nabolag efter en løssluppen kanin. Ikke fordi barnet var ked af det, næh! Den åd al salaten! Nu håber jeg sandelig barnet fik sin kanin, men pointen er, at heller ikke her, kan man være sikker på noget.
Det havde jordbærhaven egentlig også været, indtil den skulle graves om. Det er bare mig og min PTSS hukommelse der ikke har et særligt godt samarbejde!
Majs har jeg så været så heldig, at der ikke er nogen, der har fundet spændende - endnu da!
Spørgsmålet er, om det er besværet værd at hegne ind på nuværende tidspunkt. Uanset om gården bliver solgt eller ej, skal der ikke være køkkenhave her til næste år. Da skal min datter låne den mark, vi har til rådighed på det tidspunkt.