Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Marts. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Marts. Vis alle opslag

onsdag den 18. marts 2020

Ananas kirsebær (Physalis peruviana)


Det er ikke Ananas kirsebær (Physalis peruviana) vi dyrker i køkkenhaven for at brødføde befolkningen, men selvom selvforsyning har høj prioritet, er alsidighed ligeså.

Plantens bær og bælg er ganske dekorativ på feks bagværk, da bærret sidder inde i blomsten, som er formet som en japansk lygte.
Det er da også fra en frugt på en lagkage serveret af min mor, at jeg fik fat i frøene.

Mit resultat er jeg desværre ikke så begejstret for. Længe tynde stængler med lidt grønt på toppen. Og jo, de har fået lige så meget som, som alt andet.


Men nu ser vi, hvad vi ender ud med i sidste ende - det er noget af det mest spændende ved selvforsyning.

Opdatering: så et der kommet spirer i fornuftig størrelse. Jeg satte bakken med frø i et køligere lokale med mere sollys, og ganske rigtigt, det kunne planterne lide.

Forspires: medio marts
Udplant: >12⁰C
Udplantes i drivhus eller senere på året på friland.

torsdag den 12. marts 2020

Corona virus COVID-19

12. Marts
Jeg har fulgt udviklingen, da jeg synes vi er meget langt fra, hvad jeg personligt ville gøre.
Da jeg har et svækket immunforsvar, lever jeg isoleret. Vi købte ind i går, men ikke noget ud over det sædvanlige. Her plejer vi altid at kunne klare os i mindst 1 uge ad gangen,

Vi hører om slåskampe i Netto, hvad går der af os? Er selvviskheden blevet så stor her i landet?
Og ja, det er den. Fy for pokker.

Herude mærker vi ikke meget til det. Vores lægeaftaler og fysioterapeut er aflyst, men ellers er alt, som det plejer. Vi kan sagtens komme ud i haven og gå tur på marken, så også i denne sammenhæng er det en fordel at bo her.

-

27. Februar
Ja, så fik vi den første med virus ind i landet, men der bliver ikke truffet særlige foranstaltninger.

Jeg er "Better Safe Than Sorry"- typen, og fatter ikke noget af, at vi ikke lukker grænserne. Det er vel et økonomisk spørgsmål, som sædvanligt!

Da jeg arbejdede med bakteriologi, måtte vi lukke alt ned, hvis der var smittefare. Hvorfor gør man ikke det samme, når der er tale om en virus, vi ikke kender konsekvenserne af endnu?

Det her er blot et spørgsmål om tid, så eksploderer antallet af syge. "Hold nu op" siger folk, og ja, vi skal ikke gå i panik, men hav dog i det mindste en smule respekt.

Og Kina har tilsyneladende slet ingen ansvarsfølelse i den her sammenhæng.
De forsøger gang på gang at skjule over for omverdenen, hvad der foregår.
Det er rystende, at vi har et land, der på den måde holder alle vi andre på kloden hen i uvished - og oven i købet får lov til at fortsætte med det.