Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Februar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Februar. Vis alle opslag

torsdag den 9. februar 2023

Så er der frø i butikkerne


Frø er blevet meget dyre, synes jeg, så det var skønt, da vi tilfældigvis fandt billige frø i Lidl idag. Dejligt at vi kom forbi, for det er ellers et sted, vi ikke handler.

Det er ikke den kæmpe store køkkenhave, vi handler ind til længere. Mange frø laver vi selv, men det er ikke altid muligt.
Jeg har feks prøvet at lade en agurk sidde på planten så længe, som overhovedet muligt, men kernerne nåede ikke at blive modne, inden sæsonen var slut.

Der er et par ting, vi kan så allerede her i februar som feks tidlige gulerødder og visse typer løg, ligesom blegselleri skal forspires nu. 
Og efter en lang, mørk vinter, så er det skønt at komme ud og få jord under neglene igen, imens hundene leger lystigt lige i nærheden.

torsdag den 12. marts 2020

Corona virus COVID-19

12. Marts
Jeg har fulgt udviklingen, da jeg synes vi er meget langt fra, hvad jeg personligt ville gøre.
Da jeg har et svækket immunforsvar, lever jeg isoleret. Vi købte ind i går, men ikke noget ud over det sædvanlige. Her plejer vi altid at kunne klare os i mindst 1 uge ad gangen,

Vi hører om slåskampe i Netto, hvad går der af os? Er selvviskheden blevet så stor her i landet?
Og ja, det er den. Fy for pokker.

Herude mærker vi ikke meget til det. Vores lægeaftaler og fysioterapeut er aflyst, men ellers er alt, som det plejer. Vi kan sagtens komme ud i haven og gå tur på marken, så også i denne sammenhæng er det en fordel at bo her.

-

27. Februar
Ja, så fik vi den første med virus ind i landet, men der bliver ikke truffet særlige foranstaltninger.

Jeg er "Better Safe Than Sorry"- typen, og fatter ikke noget af, at vi ikke lukker grænserne. Det er vel et økonomisk spørgsmål, som sædvanligt!

Da jeg arbejdede med bakteriologi, måtte vi lukke alt ned, hvis der var smittefare. Hvorfor gør man ikke det samme, når der er tale om en virus, vi ikke kender konsekvenserne af endnu?

Det her er blot et spørgsmål om tid, så eksploderer antallet af syge. "Hold nu op" siger folk, og ja, vi skal ikke gå i panik, men hav dog i det mindste en smule respekt.

Og Kina har tilsyneladende slet ingen ansvarsfølelse i den her sammenhæng.
De forsøger gang på gang at skjule over for omverdenen, hvad der foregår.
Det er rystende, at vi har et land, der på den måde holder alle vi andre på kloden hen i uvished - og oven i købet får lov til at fortsætte med det.

onsdag den 4. marts 2020

Februar i haven


Vand, vand og atter vand præger billedet af mærkerne omkring os. Det har også regnet så meget, at Erik truede med at lægge net over have dammen, så guldfiskene ikke skulle stikke af. Så foretrækker jeg en vinter med en smule sne til at lyse op i de grå timer.

Det kribler i fingrene på have folket, og de sidste års varme vintre er med til at fremme processen. Jeg har dog lært at styre mig nu, men jeg har sandelig også mistet mange afgrøder til en pludselig frostklar forårs nat.


Så her går det lige så stille. Muldvarpene har en fest i haven og flytter om! Forårs beviserne som vintergækker og krokus er spredt i et syndigt roderi i plænen.
Hvis man ikke kan tåle den form for uorden, så er der kun at finde greben frem og grave dem op. Og har man lige så meget lyst til at være ude, som jeg, er opgaven nu hyggelig nok.


Ellers er der som regel lidt affald, der er fløjet ind i haven, som man kun kan få øje på nu, hvor træer og buske står nøgne hen. Det har hundene og jeg fået en del tid til at gå med at få samlet sammen, mens vi hygger ude i det til tider milde vejr.