Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Staldbygning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Staldbygning. Vis alle opslag

tirsdag den 8. juni 2021

Vinduer i staldbygningen


Så kom det gode vejr og nu er det så stabilt, at vi tør finde malerpenslerne frem.

Staldbygninger, som egentlig slet ikke er stald mere, ligger en del i skygge pga det store kastanie træ i gårdspladsen. Derfor får den, som alle andre bygninger med begrænset sollys, en smule algevækst efter meget fugtige perioder.

Bygningen fik en omgang algefjerner og er ved at være forårsklar (sommerklar kunne man fristed til at sige, da det gode vejr var så længe undervejs).

Vinduerne blev slebet grundigt ned og grundet, så nu er det tid til det sidste finish med topcoat, så nu begynder det hele at se opfrisket ud igen efter vinteren :-)

Lamperne træner til en udskiftning, her må vi usagkyndige dog betro arbejdet til en uddannet elektriker, så vi ikke ufrivilligt kommer i stødet. 

lørdag den 28. marts 2020

Nye vinduer i staldbygningen


Isætning af termoruder på bagsiden af staldbygningen giver mange flere muligheder for udnyttelse af træningsrum, gildesal, toiletter og køkkenfaciliteter.


lørdag den 21. september 2019

Glas farisæere til salg


Hvad sker der med porcelæn og glas? Står de i hemmelighed i køkkenskabenes mørke og formerer sig til alverdens skabninger?


I hvert fald er det tydeligt et problem ind i mellem, at man får samlet sammen af ting, man ikke aner, hvor kommer fra.
Omvendt forsvinder mit bestik, især theskeer er umulige at holde i huset!


Nuvel, når der skal flyttes, skal den slags altså ryddes op, og her er det flere husstande, der er samlet sammen, herunder fra een, der aldrig smider ud, så der er lidt af hvert, både billige og design produkter fra bla. Erik Bagger, Holmegaard, Mads Stage, Royal Copenhagen m.fl.

Det hele må ryge på loppemarkedet på søndag, for det er for tidskrævende at tage billeder af hver genstand og lave annoncer.

Så er du i nærheden af Hobbyfarmen på lørdag d. 28 september 2019, er du mere end velkommen til at kigge forbi og se, om vi har noget, der passer til dit service.