Høns

Har man en hobbyfarm skal nedlagt landbrug, skal man ikke snyde sig for at holde høns.

De giver liv til haven, og man kan bruge timer på at betragte dem og deres forehavender.

De har alle deres pudsigheder. 

Som nybegynder er der ting, der kan være svære, når man begynder at sætte sig ind i at have høns. Der er en hakkeorden, og hvis den ikke kan overholdes, så er der krig i hønsegården. En hane kan styre op til 12 høns. Vi har dog altid delt kuldene, når de når den størrelse, så han en ikke skal styre mere end 5-6.

Photo:

Ram Kumar

Read More

Grise

At holde frilandagrise er noget af det sjoveste. De bliver hurtigt meget tamme, og man kan risikere, at følelserne blander sig lidt for meget, når man skal slagte - og så må man bytte kød med naboen!

Vi valgte sortbrogede dansk landrace, som netop er en gris til friland. Bjarne i mig sagde, det her er helt forkert. Men tro mig, det var det ikke. Dels var alle 6 på intet tidspunkt syge eller skrantende- og fordelen af pletterne er  at de er nemmere at se forskel på, så man kan bruge et navn, når man skælder ud over dem under aftensmaden!

Da vi sidst havde frilands grise, havde de frit adgang ind i stalden fra indhegningen. Mindst på arealet byggede vi et overdækket læskur på marken og lavede et mudderbad. Jo, man kan gøre alt for at lave bestemte pladser, de kan opholde sig på, men de bestemmer altså selv, hvad de bruger det hele til. Vores grise fik kun ind i stalden og sov, hvis det virkeligt stormede. Ellers valgte de det overdækkede læskure midt på marken og var ikke til at lokke derfra.

Grise er rigtigt gode til at ælte i jorden og æde rodukrudt på et tilgroet areal, en egenskab vi på den første gård anvendte mange gange til egen fordel, da vi lagde ny græsplæne eller tog endnu et areal i brug til køkkenhaven.

Nedfaldne æbler, tørt brød, ukrudt roer, overskydende køkkengrønt samt naturligvis foderpiller udgør grisenes foder. Får de fat i en chokoladesnegl fra bageren, er de i himmerrige :)

En daglig gåtur rundt i indhegningen blev hurtigt en vane, jeg tjekkede styrken i stødhegnet, og grisene fulgte nysgerrigt med rundt. En vane jeg senere lærte at sætte stor pris på for modeskaber skyld  og som hurtigt gjorde dem trygge ved mig.

Det er ikke længere helt så enkelt at holde frilandsgrise, at man kan bruge deres evner til at grave rundt omkring, hvor man må ønske det. 

Grise skal i dag indhegnes med dobbelthegn, som gør dem knap så attraktive at flytte på. Det er ærgerligt, at vi ikke kan finde på andet. 

De nuværende krav til indhegning er beskrevet i:

Bekendtgørelse om hold af svin på friland.

Der gælder for grise, som for alle andre dyr, at vi skal passe ordentligt på dem og sørge for, at de har det godt.

Der er selvfølgelig krav til størrelsen af arealet for frilandagrise, hvilket næsten kun er aktuelt for de, der avler erhvervsmæssigt. Her tegner vi en råskitse over arealernes anvendelse, checker at alle dyr har plads nok jf. loven. Så gør det jo ikke noget, om grisen har det dobbelte areal at være gris på.

Men lad os se på nogle af kravene 

Arealet: harmoniarealet er 2,8 DE pr. ha svinehold (maks. hvert andet år.)

39 slagtesvin opdrættet til 107 kg udgør 1 DE. Om de så bliver så store, så har vi da taget forbehold for de største.

Så man må altså holde 109,2 slagtesvin pr hektar, eller sagt på en anden måde, skal hver gris have 91.5m².

Jeg har prøvet at have hjemmeslagter til blot 4 grise på een dag, da de sidste 2 grise ikke var store nok. Det er hårdt arbejde og vi havde 4 frysere stående klart til samme.

Fremover vil jeg nok enten alliere mig med en nabo, eller nøjes med at slagte 2 ad gangen. Jeg er også blevet ældre, og det kan mærkes. Så det afhænger lidt af hjemmeslagterens rabatter. Muligvis er vi flere naboer, der kan gå sammen om en dags slagtning - det er sådan noget man finder ud af hen ad vejen.

Vores grise bliver hentet som små og er  opvokset og bor her resten af livet.

De bliver ikke fragtet herfra i levende tilstand. De når slet ikke at opleve at blive stressede, og kan vi sørge for at de fra først til sidst har et svine sjovt liv, så gør vi selvfølgelig det.

Men for at planlægge videre, så lad os antage, at vi ønsker 2 grise, men laver et areal på 400. Dermed kan vi indsætte yderligere 2 grise, hvis de 2 første slet ikke kan finde ud af, at være venner.

Photo:

Gabriel Pompeo

Read More

Indsamling af frø

Jeg samlede dild og persille frø idag. Genial som jeg var, så jeg ikke en stængel med dild, der havde blandet sig med persillen, så pludseligt kunne jeg godt lugte, at det her var galt.

Efter en hurtig overvejelse om denne blanding kunne bruges, kom jeg til konklusionen: ikke ret meget, og smed alle frø væk.
Så selvom jeg troede jeg havde sikret mig tilstrækkeligt, var det ikke nok. Check lige en ekstra gang til næste år.

Purløgsblomsterne er for længst tørre i enden og frøene kunne den gang komme ud ved at ryste den tørre blomst med  hovedet nedad. Der kommer fortsat blomster, så jeg har blot en beholder stående, som jeg i løbet af året sætter afskårne blomster i med hovedet nedad, så ryster jeg alle frøene ud senere, når sæsonen er forbi.

Gulerodsfrøene et slet ikke modne til høst endnu. Der står ellers en række gulerødder fra sidste år af samme grund.
Jeg er spændt på, hvornår de bliver færdige.

I prydhaven står bonderoserne med store frøstande, som jeg holder øje med hver dag. Jeg håber at høste dem alle på det rigtige tidspunkt. Det bliver sjovt, for jeg har aldrig sået bonderoser før 

Read More

Planteværksted

Jeg har egentlig planteværksted i kælderen, hvor der er vand, vask og afløb i vaskerummet, men efter flere oprydninger har jeg opgivet og besluttet at flytte et andet sted hen.

Det kom også lidt naturligt, idet planterne efterhånden som udendørstemperaturen steg, skulle stilles til afhærdning og noget kunne efterhånden plantes ud. Så værkstedet flyttede langsomt udendørs omkring indgangen, hvor hundene er i nærheden.

På billedet ser det godt nok ikke særligt nydeligt ud, for at sige det pænt! Og det er det bestemt heller ikke. Så det skal flyttes til et permanent sted, hvor det ikke står i vejen og flyder.

Når ting udvikler sig på den måde, er der som regel flere gode grunde til det.
Først er det en enkelt type planter, der skal udenfor. Den stiller man ved fordøren, for at huske at få den ind. Så er det 4 bakker med planter, og endeligt breder vindueskarmenes forspiring sig videre rundt ved indgangspartiet.

Så kan området lige så godt også bruges, når planter skal pottes om.
På fast underlag er muldjorden lige til at feje op.
Vand er let tilgængeligt i boringen 2 meter derfra.
Placeringen i enden af staldbygningen giver hurtig adgang til både sol og skygge.
Hundene er lige i nærheden, og er tilfredse og alle er glade.

Og hvor flytter vi det så hen?

Noget skal forblive i kælderen, der er feks. frø, der ikke tåler frost. Noget kunne flyttes til køkkenafdelingen i gildesalen, men der er også vand og skabe mv i kælderen. Jeg står nok lige så meget ude og arbejder for at - ja - være udenfor.

Read More

Asparges

Jeg har svært ved at få aspargesfrø til at spire. Sidst fik jeg 9 planter ud af 60 frø!

Frøene var helt nyindkøbt ved brug, så det er ikke på grund af alderen, at de ikke har spiret. Men 9 planter ud af 60 frø giver en spireprocent på 15, det er ikke meget.
Efter at have skaffet mig over 500 frø, tænkte jeg, at det var på tide med et forsøg.

Nogle sår jeg på normal vis.
Nogle ligger i blød i 1 døgn
Nogle i 2 og et enkelt batch i 3 døgn.

Jeg læste, at asparges spirer bedst ved 25⁰C / 77⁰F, så nu hvor det varme august vejr burde være her, står mine frø nu på radiatoren i stedet for udenfor.
For ikke at give frøene for meget varme, står de med stegetermometre i jorden.

Jeg har sået frøene i ganske almindelig havejord, hvilket nok ikke er det optimale. Men særligt spirejord, der er næringsfattigt, bruger jeg overhovedet ikke mere.
Det er måske fejlen, men i naturen falder frøene jo heller ikke lige tilfældigvis ned i næringsfattigt jord, for derefter at flyve til et andet sted med næringsrig muld, når de er klar til at vokse i det.

Jeg bilder mig ind, at jeg kunne se den første spire efter 10 dage i den kasse, hvor frøene ikke har ligget i blød. Det er nu nok en ukrudtsplante, selvom det ligner asparges godt nok. Nu ser vi, hvad resultatet bliver af min mini test.

Nu flere dage senere, har jeg adskillige små spirer, der titter frem, og det er ganske rigtigt asparges i mikroskopisk format.

Min konklusion er, at aspargesfrø skal ligge i blød natten over og spires ved en temperatur på 25 grader.

Jeg har grundet vores forestående flytning til en ny Hobbyfarm, været nødsaget til at så i beholdere, som desværre ikke er så egnede til formålet. Det skyldes simpelthen at jeg ikke vil afbryde forsøget.

Aspargesplanterne har dog et meget fladt rodnet, og har brug for en større overflade at vokse på, end de får i en potte.

I begyndelsen ser planterne noget sølle og spinkle ud, men allerede på år 2 ser de således ud og er klar til udplantning.

Derfor bør der gå endnu et par år, hvor man kun høster sparsomt fra på planten.

Det brillante ved denne sort er, at den kan anvendes til både hvide og grønne asparges.

Til hvide asparges skaffer man en sort spand. Sæt spanden omvendt ned over planten, så den ikke får lys. Så får du nemt hvide asparges og kan snitte i planten, uden at risikere at ødelægge den.
Glem alt om sand-dækning. Det er noget bøvl.

Read More

Erfaringer fra den nye køkkenhave

Planterne står fint, om end de sulter noget, da vi ikke har husdyrgødning, men kun bruger grøngødning i år.
Det kan man fint, hvis bare det ellers er planlagt, så man har en del, der allerede er omsat. Men her skal altså noget mere til, end man lige regner med.

Derudover går det egentlig fint med den sparsomme lugning. Det pynter ikke, men bare produktionen er i orden, så betyder det ikke noget.

Sparsom lugning, hvor de uønskede planter hives op og lægges til tørring og efterfølgende formuldning omkring planterne, fungerer fint. Man skal blot sørge for at planterne får lys og plads nok.

Planterne sætte rigeligt med frugt og jeg høstede lykkeligt de 2 første squash, og lod de sidste sidde og blive lidt større. Med lidt held ville den tredje nå at blive passende i størrelsen til at kunne anvendes til squash kage til manden ♡
Men så fik det ellers en ende.
Da jeg to dage efter frejdig kom med min store høstekurv, var der intet. Kun afgnavede stumper.
Snegle? Nej, dem er der nemlig ikke nogen af at se på marken (underligt nok)
Men dådyr og harer har vi mange af, så det er nok Bambi og Stampe, der i fællesskab "rydder op".

Sikke en skuffelse medtanke på hvor meget arbejde, jeg har haft med de planter. Dem jeg har passet bedst på, har jeg end ikke for min egen skyld. Jeg havde bl.a. håbet på at give gratis halloween græskar til børnene i området...

Ingen kage i udsigt, ingen pyntegræskar til min kreative svigerinde, ingen meloner, ingen græskar at give til de første børn, der kommer udklædt til Halloween - et øjeblik var Stampe og Bambi ikke i høj kurs!

Køkkenhaven skal indhegnes på så store arealer!

Og man kan faktisk ikke kun sige, at det er i landområderne, der skal hegnes ind.
I byerne var hele min svigermors nabolag efter en løssluppen kanin. Ikke fordi barnet var ked af det, næh! Den åd al salaten! Nu håber jeg sandelig barnet fik sin kanin, men pointen er, at heller ikke her, kan man være sikker på noget.

Det havde jordbærhaven egentlig også været, indtil den skulle graves om. Det er bare mig og min PTSS hukommelse der ikke har et særligt godt samarbejde!

Majs har jeg så været så heldig, at der ikke er nogen, der har fundet spændende - endnu da!

Spørgsmålet er, om det er besværet værd at hegne ind på nuværende tidspunkt. Uanset om gården bliver solgt eller ej, skal der ikke være køkkenhave her til næste år. Da skal min datter låne den mark, vi har til rådighed på det tidspunkt.

Read More

Hvidløg

Hvidløg sættes i oktober. Man kan købe særlige sætte løg, der er egnede til formålet, men i selvforsyningens ånd, anvender jeg blot de fed, der alligevel er ved at gro i køleskabet.
Billedet herover er fra midt februar 2020, og de ser ud til at klare sig fint.

Read More