3 på hinanden følgende indkaldelser til Hospitalet lå i indbakken i dag, desuden en enkelt udskydelse samt en påmindelse om blodprøver inden den og den undersøgelse.
Åh jeg bliver så træt ved tanken!
Åh jeg bliver så træt ved tanken!
Så havearbejdet blev til lidt underligt plet arbejde i dag, jeg kunne ikke koncentrere mig om en pind - også fordi jeg igen ikke har sovet.
Men jeg fik ryddet op på lidt roderi efter ugens "strabadser," gennemgik muren igen og faldt i staver nede i køkkenhaven, hvor jeg så trods alt fik luget en del, mens hjernen gik i tomgang.
Som skrevet tidligere på året, har vi ikke nogen dyr i år. Vi kunne have hentet noget møg fra rideskolen i nærheden, men det har vi undladt.
Nu prøver jeg med de rester vi har tilbage, samt med grøngødskning på en lidt alternativ måde.
Nu prøver jeg med de rester vi har tilbage, samt med grøngødskning på en lidt alternativ måde.
Jeg lader simpelthen ukrudtet stå, til det bliver for højt. Imens ukrudtet vokser, tager det næring fra jorden, som planten endnu ikke er stor nok til at spise op. Det lader jeg så ukrudtet om at "suge til sig og lagre", til jeg rykker det op og lægger det til at formulde mellem planterne.
Det mindsker samtidig fordampning af vand fra jordoverfladen, men det vil også tiltrække nogle dyr og insekter, som godt kan lide at bo der.
Så nu må jeg se, hvilket resultat jeg kan få på denne måde.
Så nu må jeg se, hvilket resultat jeg kan få på denne måde.
Det er naturligvis ikke en metode, der vil vinde indpas i de danske villa haver, hvor også køkkenhaven indgår som en del af prydhaven. Men herude, er det i dette område produktion (og leg) vi sigter mod, prydhave har vi et helt andet sted. Så nu bliver det spændende at se resultatet af denne måde at dyrke og gøre på.
Hav en sjov dag i naturen derude :)
Hav en sjov dag i naturen derude :)