Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Passionsfrugt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Passionsfrugt. Vis alle opslag

søndag den 22. september 2019

Passionsfrugt Factsheet

Passionsfrugt (Passiflora edulis) er en slyngplante, der minder en del om vin/melon.
Blomsterne kan tørres og anvendes til Passionsblomst The, en Urte The, der virker angst dæmpende og beroligende - noget flere og flere mennesker desværre har behov for hver dag.
Frugten kan spises og er meget frisk og syrlig, men ligeså uinteressant at se på, som blomsten er et kunstværk.

Planterne er flerårige, men har en vis levetid 5-7 år, hvorefter man må regne med, at den dør en naturlig død.
Jeg har derfor sat en ny portion over, og har haft held med flere, end jeg regnede med. Nu hvor vi muligvis snart skal flytte, sælger ud af dem for at se, om der er andre, der kan få glæde af dem.


Passionsfrugt planten er egentlig meget nemt at have med at gøre, så længe den ikke får frost.
Den elsker solen og vil gerne klatre, så den bør stå et lyst sted med klatremulighed.

Beskæring kræver den ikke, om end mange vælger at gøre det for at styre plantens vækst. Når planten beskæres, bør der sørges for at lyset kan slippe ind til frugten, så den modnes.


Det tager et år til halvandet, inden planten begynder og sætte blomst, dermed kan det i og for sig være ligegyldigt, hvornår på året man sår den. Under alle omstændigheder kan den ikke holde til at stå ude hele året.


Data om Passionsfrugt planten
Jord: Jeg planter i almindelig havejord blandet med muld.

Vand: Passionsfrugt planten elsker vand, og bør vandes jævnligt, men jorden må ikke være over mætte med vand konstant.

Plantedød: < -6⁰C & >30⁰C
Vækst stop < ⁰C
Anbefalet temperatur i øvrigt 25/10⁰C

søndag den 28. juli 2019

Omplantning og nyplantning


Mine passionsfrugter og granatæbler, som jeg jo glemte i et vindue i foråret, havde jeg egentlig droppet for år.

søndag den 21. juli 2019

Forspiring igen igen


Mine granatæble og passionsfrugt planter mislykkedes egentlig ikke.


Problemet bestod primært i manglende vinduesplads og efterfølgende forglemmelse.

Forspiring i den mængde som man ofte har på et nedlagt landbrug kræver meget plads, så hvert et vindue er fyldt på god de mest entusiastiske havedyrkere.
(Fokuserer man på dyrehold, er dette problem naturligvis mindre eller slet ikke eksisterende)

På Hobbyfarmen går vi (jeg) højt op i det, mest i alsidighed, så det er mange forskellige typer planter, vi har stående. Granatæble og Passionsfrugt led tørkedøden grundet dette i år!
Så vi prøver igen...

Mindsanten om det ikke også er lykkedes at få de skønne planter til at spire endnu engang, nu skal jeg så se, om jeg kan holde liv i dem denne gang!
Herunder: passionsfrugtens kimplanter.


Men... Det er ikke første gang, at jeg har glemt planter, fordi de i foråret står spredt alle vegne i huset. Og det skal jeg nu ikke bare have lært af, det skal simpelthen munde ud i, at der sker forandringer i systemet.

Hvordan og hvorledes jeg lige får løst dette, vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt.
I sidste ende er det jo en skematisk afkrydsnings liste, der er den mest enkle løsning, om end jeg ikke finder, at det er det optimale.

Jeg går mange ture rundt i huset med en vandkande hele foråret, så et bedre system er højt på ønskelisten.