Klargøring af drivhus og drivbænk

Det er altid godt at have en lille hjælper i haven, og vores kære hund Happy er med til stort set alt.

Vi arbejdet konstant på at forbedre vores jord, især i drivhuset og på tæt dyrkede områder. Jorden her er meget fin og kan regne sammen til noget, der næsten minder om beton. Så enhver form for materiale, der skal forbedre jordens struktur er velkommen.

Her er det savsmuld fra en lokal skovhugger, vi har fået et læs af. Det stammer naturligvis fra rent, ubehandlet træ.
Et godt lag med dette materiale, efterfulgt af jord ovenpå, giver et udemærket dyrkningsmedie.

Med hensyn til gødning, plejer vi at anvende halm og møg fra hønsegården. Da vi ikke pt. har høns, har vi derfor ikke sådant materiale ved hånden.
Planen i år er at få fat i et par læs hestemøg eller lignende fra køer på tørvestrøelse, men så langt er vi ikke endnu.

Det lille minidrivhus, eller mistbænk, troede jeg var afgået til skrald.

Men trods det, at det var blevet vind og skævt, fik jeg det tvunget ned på en ramme. Nu kan det også flyttet hurtigt rundt, som jeg havde ønsket mig, så intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

God fornøjelse derude:-)

Read More

Kiwi

Jeg har ladet to kiwi frugter blive for gamle. Nu ligger de rynkede og meget bløde i plantekassen.
Jeg har fyldt kassen med rimelig tør muld og klipper en ende af frugterne og trukket indholdet ud i jorden.
Frem med specialværktøjet, en opspind, og så fordeler jeg den smattede frugt med frø ud i jorden. Til sidst kan man slet ikke se, at der er andet end jord.

Jeg trykker jorden let sammen og vander med en sprayflaske om nødvendigt, og så er der ikke andet tilbage end at håbe, at der er eet af de mange frø, der vil videre i livet.
Frøene spirer bedst ved temperaturer mellem 22-26 ⁰C / 72-79⁰F.

Når planten er et par år gammel, skulle  den kunne klare sig på friland på vore breddegrader, hvis den er plantet et lunt sted eller i drivhuset. Men for at være på den sikre side, sætter jeg nu mine ind om vinteren.

Kiwi skal plantes i fuld sol, men vil gerne have en mur eller et espalier at klatre op ad.

Read More

Så er vi klar

- til den store omplantning.

Vi har simpelthen ikke selv mere muld, der er ordentligt omsat, så fredag hentede vi et ordentligt læs, så der er noget at gå i gang med.

Read More

Plantning i rækker

Selvom vi i de fleste tilfælde sætter planter, som ved højtbedsplantning (kvadratisk), er der flere planter, der bedst kan styres i rækker, heriblandt ærter.

Det billigste og letteste for os i længden er et plastichegn med tentorpæle , der udelukkende anvendes til dette formål.

Read More

Gør plantejord i potter klar til vinteren

Tænk på alle de forskellige slags frø, vi finder på vores vej i løbet af en periode. Vi plukker frøkapsler her og der og planter mange af dem bare for sjov.

Nu skal vi til at være forberedt på "sjove frø", dem vi bare prøver at dyrke for sjov, hvis vi ikke ønsker at skære en blok af frosset muld, hver gang vi skal forberede nogle krukker med jord til plantning.

En spand almindeligt jord blandet med en spand muld og lidt halm fra hønsehuset bliver en god kombination - bare spørg Masterchef :-) Jeg blander også den brugte jord fra plantesækkene i drivhuset med muld fra komposten, så det er klar til næste forår.

Nu fylder jeg bare jord i plast potterme og sætter dem til side i planterummet i kælderen, indtil jeg skal bruge dem. De tørrer ud, hvis de opbevares længe nok, og det gør det ikke noget. Her må man blot starte med at vande i små portioner i god tid, indtil jorden er gennemfugtet igen.

Og så er vi klar til vinteren, til at dumpe et tilfældigt chilifrø fra madlavningen, en særlig frøkapsel fra en sjælden frugt eller noget helt tredie.

Read More

Asparges

Jeg har svært ved at få aspargesfrø til at spire. Sidst fik jeg 9 planter ud af 60 frø!

Frøene var helt nyindkøbt ved brug, så det er ikke på grund af alderen, at de ikke har spiret. Men 9 planter ud af 60 frø giver en spireprocent på 15, det er ikke meget.
Efter at have skaffet mig over 500 frø, tænkte jeg, at det var på tide med et forsøg.

Nogle sår jeg på normal vis.
Nogle ligger i blød i 1 døgn
Nogle i 2 og et enkelt batch i 3 døgn.

Jeg læste, at asparges spirer bedst ved 25⁰C / 77⁰F, så nu hvor det varme august vejr burde være her, står mine frø nu på radiatoren i stedet for udenfor.
For ikke at give frøene for meget varme, står de med stegetermometre i jorden.

Jeg har sået frøene i ganske almindelig havejord, hvilket nok ikke er det optimale. Men særligt spirejord, der er næringsfattigt, bruger jeg overhovedet ikke mere.
Det er måske fejlen, men i naturen falder frøene jo heller ikke lige tilfældigvis ned i næringsfattigt jord, for derefter at flyve til et andet sted med næringsrig muld, når de er klar til at vokse i det.

Jeg bilder mig ind, at jeg kunne se den første spire efter 10 dage i den kasse, hvor frøene ikke har ligget i blød. Det er nu nok en ukrudtsplante, selvom det ligner asparges godt nok. Nu ser vi, hvad resultatet bliver af min mini test.

Nu flere dage senere, har jeg adskillige små spirer, der titter frem, og det er ganske rigtigt asparges i mikroskopisk format.

Min konklusion er, at aspargesfrø skal ligge i blød natten over og spires ved en temperatur på 25 grader.

Jeg har grundet vores forestående flytning til en ny Hobbyfarm, været nødsaget til at så i beholdere, som desværre ikke er så egnede til formålet. Det skyldes simpelthen at jeg ikke vil afbryde forsøget.

Aspargesplanterne har dog et meget fladt rodnet, og har brug for en større overflade at vokse på, end de får i en potte.

I begyndelsen ser planterne noget sølle og spinkle ud, men allerede på år 2 ser de således ud og er klar til udplantning.

Derfor bør der gå endnu et par år, hvor man kun høster sparsomt fra på planten.

Det brillante ved denne sort er, at den kan anvendes til både hvide og grønne asparges.

Til hvide asparges skaffer man en sort spand. Sæt spanden omvendt ned over planten, så den ikke får lys. Så får du nemt hvide asparges og kan snitte i planten, uden at risikere at ødelægge den.
Glem alt om sand-dækning. Det er noget bøvl.

Read More