Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Orden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Orden. Vis alle opslag

fredag den 12. juli 2019

Orden

Man kan sige, hvad man vil om kvinder og ordenshysteri i et vagt forsøg på et forsvar, når der ikke er ryddet op.
Prøv at rode på mit værksted og se, hvad der sker - jeg er helt rolig, vel vidende om, at det tør du kun den ene gang.

Der er intet mere frustrerende end at være godt i gang med arbejdet, og så er der værktøj, man ikke kan finde - og man har betonblanderen kørende i 30 graders varme!

Der ud over, så er meget plads årsag til meget uorden.
Dels andres uorden, da du bliver bedt om at opbevare alverdens skrammel - sig nej, du har ikke købt stedet for at lave oplagsplads.

Og endeligt er det det værste: naturligvis vores egen uorden.

Forsøg at tage det i opstarten.
Lav kasser/tønder/kurve/paller hvad som helst, som svarer til den sortering, der er på genbrugspladsen i din kommune (der er lidt forskel fra kommune til kommune.)
Du kan finde oplysningerne på teknisk forvaltnings hjemmeside eller spørg på genbrugspladsen.

Vi bruger ikke alle muligheder, feks. har vi ikke asbest og andre ting, der skal sorteres fra, så her kan vi i det daglige "nøjes" med
- brændbart
- jern og metal
- glas
- elektronik skrot
- farligt affald

Vores papir bliver indsamlet sammen med dagrenovation her i kommunen. Er man træt af reklamer er det hurtigt klaret på distancen mellem postkasse og hoveddør ;)

Box til genbrug / blå kors / "gaver"
Box til glemte sager

Hold alt lodret på hylder og i skabe
Alle boxe mærkes med navn
Brug gennemsigtige boxe
Opbevar det sjældent brugte øverst /sværest tilgængeligt

onsdag den 24. oktober 2018

Efterårs rengøring


Vi har 4 uger om året, der er mærket hovedrengøring (herunder bestilling af varer, organisering og opbevaring) Vinter, forår, sommer og efterår.

Mange opgaver er de samme men nogle er ligeledes afhængigt af sæsonen.

Når man lever selvforsynende, er det vigtigt at rydde op i skabe og gøre orden, for at være sikker på at intet er spildt og skal smides ud. For det er spild af penge og ressourcer.

I dag kom jeg dybt ind på badeværelserne. Det er forbløffende, hvor snavset alt bliver. Vi rengør mindst to gange om ugen, men stadig viser dybderengøring, at det er nødvendigt.

Køkkenet kommer under behandling, såvel som ethvert andet værelse, der er mit eller fælles. Krydderierne fyldes op eller fornys, og opbevaring af dåsevarer, meltyper osv. kontrolleres for gyldig dato og gøres rene. Selvom man tørrer krydderiglas af, hver gang man har brugt dem, synes de stadig at blive fedtede - og selvom man tror man ved, hvad der er på lager af mel sukker osv., så finder man altid noget, der snart nærmer sig sidste salgsdato.
Med de faste rutiner sikrer vi, at vi ikke pludseligt skal kassere fødevarer for mange tusind kroner, hvilket sparer lige så meget affald og ikke mindst irritation.
Trods det, at vi har en regel for orden, er der altid noget, der ender det forkerte sted.
Så oprydning og at sætte i system hører til en af de største indendørs opgaver i dårligt vejr.

Udendørs rydder vi stadig op efter sommeren og planter i krukker til indendørs opbevaring.
Orden i værktøj, krukker, frø osv. er også på denne opgaveliste.

Som du ser, der er rigeligt at gøre, men måske ikke så interessant at læse om.
Så sæt noget musik på, rul ærmerne op, og lad os komme i gang.