Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

mandag den 30. marts 2020

Killinger i foråret 2020


20 marts 2020 blev vi en stor oplevelse og 4 killinger rigere.
Shadow, vores indekat, fødte 4 killinger, det var meget spændende at være med til.
Vi har lidt video og billeder af vidunderne, og der vil komme flere til efterhånden som de bliver ældre.


Det er ikke sjovt at få killinger. Shadow har selv været med til at pakke kassen med rigeligt med tæpper, til den var accepteret.


På et tidspunkt flytter hun dog ud på gulvet. For at hun og killingerne ikke skal komme til at fryse, må vi møblere om i en vis fart. Shadow fødte 4 dejlige killinger d. 20, marts 2020, som vi glæder os meget til at lære at kende.

lørdag den 28. marts 2020

Nye vinduer i staldbygningen


Isætning af termoruder på bagsiden af staldbygningen giver mange flere muligheder for udnyttelse af træningsrum, gildesal, toiletter og køkkenfaciliteter.


Ukrudtet spirer også frem nu


Ukrudtet har også opdaget, at det er blevet forår.

Vi fjerner det mekanisk, og på svært angrebne områder bruger vi kogende vand.
Det er så enkelt at tømme vandet af de kogte kartofler - og så er det gratis:-)


Omlægning af jordbærbed


Omlægning af jordbærbed er ingen sag, når man har så dygtig en lille hjælper, som hunden.

Jeg planter jordbær i et ternet mønster, som hvis man planter i højbede.
Afstanden melĺen mine planter er 50x50cm. Mellem 2 rækker har jeg en meter, så jeg kan komme til planterne fra begge sider.

Det er til den tætte side og en større afstand kan være en stor fordel, da det giver mere luft til planterne, så bærrene ikke rådner så let.

Der gødes ikke, når planterne sættes. Der kan nedgraves møg og materiale til forbedring af jordstrukturen, men ellers ikke. Jordbær gødes først efter høst, ellers bruger planten energi på at lave blade, som medfører risiko for råd og andre sygdomme.

Mangler du jordbærplanter, har vi planter af sorten Senga Sengana til salg.

torsdag den 26. marts 2020

På jagt i hønsehuset efter gødning til hæk


I jagten på gødning og materiale til forbedring af jordens struktur, får man den sidegevinst, at der bliver ryddet op i de områder, vi ellers ikke færdes i normalt.

Jeg vil forsøge med nogle stiklinger til hækplanter, og for at forbedre muligheden for succes, skal der et godt lag halm fra den gamle hønsegård heri.

Det bliver næppe mange planter, der spirer, men man har vel lov at være heldig.

Vi har nemlig flere uofficielle indkørsler til gården, som min mand primært bruger til at komme ind med havetraktor og trailer mm.
Men nu skal haven lukkes ordentligt af, så vi ikke længere har trafik den vej.


Det er ikke andet end 4-5 meter, der skal plantes til. Men når jorden er kompakt og lider efter mange års tunge maskiner, kan det være sin sag, at få jorden løsnet.
Men tålmodighed er en dyd og belønnes, så op med jorden og i med en masse møg, så vores planter kan vokse og grunden kan blive helt lukket.

onsdag den 25. marts 2020

Til salg: Jordbærplanter, Senga Sengana


Vi har jordbær planter af sorten Senga Sengana i overskud. Den gode gamle sort, som smager som plukkey i mormors have.

Planterne graves op lidt før afhentning og pakkes barrodede i poser med ønsket antal planter.
De mærkes med navn og placeres til afhentning under træet i gårdspladsen.

Det er ikke muligt at komme direkte i kontakt med os på stedet, grundet karantæne.
Afhentning af leverancer placeres tidsmæssigt med mindst ½ til 1 times mellemrum.
Der er ikke adgang til vores loppemarked eller indendørs planter i karantæneperioden.

Planter kan bestilles via vores Facebook side,
Hobbyfarmen og Facebook marketplace.

Klargøring af drivhus og drivbænk


Det er altid godt at have en lille hjælper i haven, og vores kære hund Happy er med til stort set alt.


Vi arbejdet konstant på at forbedre vores jord, især i drivhuset og på tæt dyrkede områder. Jorden her er meget fin og kan regne sammen til noget, der næsten minder om beton. Så enhver form for materiale, der skal forbedre jordens struktur er velkommen.


Her er det savsmuld fra en lokal skovhugger, vi har fået et læs af. Det stammer naturligvis fra rent, ubehandlet træ.
Et godt lag med dette materiale, efterfulgt af jord ovenpå, giver et udemærket dyrkningsmedie.

Med hensyn til gødning, plejer vi at anvende halm og møg fra hønsegården. Da vi ikke pt. har høns, har vi derfor ikke sådant materiale ved hånden.
Planen i år er at få fat i et par læs hestemøg eller lignende fra køer på tørvestrøelse, men så langt er vi ikke endnu.


Det lille minidrivhus, eller mistbænk, troede jeg var afgået til skrald.
Men trods det, at det var blevet vind og skævt, fik jeg det tvunget ned på en ramme. Nu kan det også flyttet hurtigt rundt, som jeg havde ønsket mig, så intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

God fornøjelse derude:-)

onsdag den 18. marts 2020

Ananas kirsebær (Physalis peruviana)


Det er ikke Ananas kirsebær (Physalis peruviana) vi dyrker i køkkenhaven for at brødføde befolkningen, men selvom selvforsyning har høj prioritet, er alsidighed ligeså.

Plantens bær og bælg er ganske dekorativ på feks bagværk, da bærret sidder inde i blomsten, som er formet som en japansk lygte.
Det er da også fra en frugt på en lagkage serveret af min mor, at jeg fik fat i frøene.

Mit resultat er jeg desværre ikke så begejstret for. Længe tynde stængler med lidt grønt på toppen. Og jo, de har fået lige så meget som, som alt andet.


Men nu ser vi, hvad vi ender ud med i sidste ende - det er noget af det mest spændende ved selvforsyning.

Opdatering: så et der kommet spirer i fornuftig størrelse. Jeg satte bakken med frø i et køligere lokale med mere sollys, og ganske rigtigt, det kunne planterne lide.

Forspires: medio marts
Udplant: >12⁰C
Udplantes i drivhus eller senere på året på friland.

tirsdag den 17. marts 2020

Salg af ejendommen til diskussion


Der er dejligt på Fyn, men...

Vi har endnu ikke fundet nogen køber til ejendommen, trods det, at den sælges til prisen for "hurtigt salg." Dvs vi sælger under prisen, og vi burde have haft en køber efter 3 måneder jf. mægler.

Nu er der så gået 5 måneder, og spørgsmålet er der jo hurtigt. Eftersom der ikke er kommet en køber nu, så tror jeg enden bliver, at vi dropper at sælge nu. Hvorfor miste så mange penge, når salget alligevel ikke er sket hurtigt(?)

Vi har omvendt utroligt mange henvendelser fra folk, der gerne vil leje ejendommen.
Det skyldes muligvis, at man skal have en ret stor udbetaling for at købe et nedlagt landbrug.

Citat fra Bolius:
Har du en helårsbolig i byen, har du mulighed for at belåne det med op til 80 procent af ejendommens værdi med et realkreditlån, men på en landbrugsejendom er det kun muligt at belåne ejendommen op til 60 procent med et realkreditlån. Lånegrænsen kan dog forhøjes til 70 procent, hvis der stilles supplerende sikkerhed for den del af lånet, der overstiger 60 procent af ejendommens værdi.
Nu har vi jo ikke sparet friværdi op i ejendommen for andres fornøjelses skyld.
Det er således, at selvom du økonomisk kan klare at beholde ejendommen med en lejeindtægt, så ser kreditforeningen kun på din samlede gæld. De er ligeglade med en evt. friværdi i anden ejendom.
Så helt så enkelt, som nogle mennesker forestiller sig, er det ikke at udleje en bolig.

Så alt i alt er det nok sidste gang vi forsøger med en hurtig handel, næste gang bliver det til den rigtige pris.


Vi havde også meget svært ved at finde en ejendom, der ikke var ved at falde fra hinanden. Her er det aktive borebiller, der er ved at æde huset op.

Endvidere er der uhyggeligt mange bygninger, det er ved at gå til pga. firvitrende mursten, og endeligt bygninger de helt har glemt et fundament under.

Så er vi altså meget bedre tjent, hvor vi er. Her har vi højt til loftet (2,45), ordentligt fundament (bygningen er fra 1955), så der er ingen problemer af den retning.

Det hjælper også noget i det daglige., hvis vi træffer den beslutning. Vi kan ikke gå med et salg hængende over hovedet på os hele tiden. Så dukker der spørgsmål op som:
Skal jeg nok vove at dyrke gården i år?
Skal vi begynde at bygge lidt om, her og der(?)
Hvad med mine små projekter som udendørs bruser - kan jeg lave det(?)

Og ja, det kan jeg, for på det tidspunkt, hvor ejendommens salgsperiode på ½ år er udløbet, så bliver boligen til salg skilt fjernet.

Og det betyder, at jeg nu kan gå amok i frø og planter, lave lister og planer, som jeg plejer. Jeg skal have bestilt alverdens frø hjem, det kribler helt i fingrene, så nu kan foråret godt komme an, (selvom det nok varer lidt endnu)

torsdag den 12. marts 2020

Corona virus COVID-19

12. Marts
Jeg har fulgt udviklingen, da jeg synes vi er meget langt fra, hvad jeg personligt ville gøre.
Da jeg har et svækket immunforsvar, lever jeg isoleret. Vi købte ind i går, men ikke noget ud over det sædvanlige. Her plejer vi altid at kunne klare os i mindst 1 uge ad gangen,

Vi hører om slåskampe i Netto, hvad går der af os? Er selvviskheden blevet så stor her i landet?
Og ja, det er den. Fy for pokker.

Herude mærker vi ikke meget til det. Vores lægeaftaler og fysioterapeut er aflyst, men ellers er alt, som det plejer. Vi kan sagtens komme ud i haven og gå tur på marken, så også i denne sammenhæng er det en fordel at bo her.

-

27. Februar
Ja, så fik vi den første med virus ind i landet, men der bliver ikke truffet særlige foranstaltninger.

Jeg er "Better Safe Than Sorry"- typen, og fatter ikke noget af, at vi ikke lukker grænserne. Det er vel et økonomisk spørgsmål, som sædvanligt!

Da jeg arbejdede med bakteriologi, måtte vi lukke alt ned, hvis der var smittefare. Hvorfor gør man ikke det samme, når der er tale om en virus, vi ikke kender konsekvenserne af endnu?

Det her er blot et spørgsmål om tid, så eksploderer antallet af syge. "Hold nu op" siger folk, og ja, vi skal ikke gå i panik, men hav dog i det mindste en smule respekt.

Og Kina har tilsyneladende slet ingen ansvarsfølelse i den her sammenhæng.
De forsøger gang på gang at skjule over for omverdenen, hvad der foregår.
Det er rystende, at vi har et land, der på den måde holder alle vi andre på kloden hen i uvished - og oven i købet får lov til at fortsætte med det.

onsdag den 4. marts 2020

Februar i haven


Vand, vand og atter vand præger billedet af mærkerne omkring os. Det har også regnet så meget, at Erik truede med at lægge net over have dammen, så guldfiskene ikke skulle stikke af. Så foretrækker jeg en vinter med en smule sne til at lyse op i de grå timer.

Det kribler i fingrene på have folket, og de sidste års varme vintre er med til at fremme processen. Jeg har dog lært at styre mig nu, men jeg har sandelig også mistet mange afgrøder til en pludselig frostklar forårs nat.


Så her går det lige så stille. Muldvarpene har en fest i haven og flytter om! Forårs beviserne som vintergækker og krokus er spredt i et syndigt roderi i plænen.
Hvis man ikke kan tåle den form for uorden, så er der kun at finde greben frem og grave dem op. Og har man lige så meget lyst til at være ude, som jeg, er opgaven nu hyggelig nok.


Ellers er der som regel lidt affald, der er fløjet ind i haven, som man kun kan få øje på nu, hvor træer og buske står nøgne hen. Det har hundene og jeg fået en del tid til at gå med at få samlet sammen, mens vi hygger ude i det til tider milde vejr.