tirsdag den 13. august 2019

DIY Hjemmelavet flydende gødning


DIY er så "moderne," men det er altså ikke nyt - blot et nyt begreb :)
Lad os lave vores egen gødningskoncentrat til flydende gødning.

Til indendørs planter bruger jeg flydende gødning. Der ligger ikke høsemøg og kartoffelskræller og hygger sig i potteplanterne, der er dog grænser!

Så når sommerens sidste omplantning og tilførsel af næringsrig muld er ovre, er det alt, hvad de har af madpakke indtil næste år, hvis vi ikke gøder.

En flaske all-round gødning er ikke gratis i butikken - men den kan blandes for  ganske få midler.

I min gamle tomme gødningsflaske (1 liters beholder) hælder jeg
80 g gødning
fylder op med vand til 1 liter og skruer låget på.
Jeg ryster koncentratet godt igennem hver dag, da visse indholdsstoffer er langsomt opløselige.
Derfor er det også en god idé at få det blandet i god tid.

Koncentratet blandes i forholdet: 10 cl til 1 liter vand, hvorefter det er brugsklart til vanding. 
Omrystes før brug.

Jeg har planter stående inde, der dårligt tåler lys. Dem vander jeg med denne opløsning, og jeg er ved at løbe tør nu, så jeg kan lige så godt forberede gødningslageret til vinteren.
Det er trods alt ikke meget kunstgødning, der bruges her, kun til de indendørs planter. Så et par liter koncentrat rækker langt og kan rigeligt opfylde vort behov vinteren igennem.