Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

Viser opslag med etiketten Krydderier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krydderier. Vis alle opslag

mandag den 17. juni 2019

Tid til leg

Så er der lige en lille pause, hvis man ellers kan vende ryggen til alt det ukrudt, der morer sig med at spire frem...

Nu skal der eksperimenteres. I dette tilfælde (det er noget jeg gør jævnligt) har jeg fået øje på krydderier og drys... 
hmm...
Ikke uinteressant for en selvforsyner. Hvad kan vi egentlig dyrke selv, af alt det her(?)

For det første har krydderier en mindst holdbar dato, fordi smagen herefter aftager. Men hvad med spireevnen?

Min kammerat fandt nogle meget gamle frø, over 12 år, og minsandten om ikke de kunne spire, så hvorfor ikke bare kaste dem i jord og se om der sker noget(?)

Så jeg udtager et par potter til et bredforsøg med hver type, og så må jeg se, hvad resultatet bliver.

fredag den 28. september 2018

Hjemmedyrket safran - Crocus Sativus


Det dyreste krydderi på jorden er safran. 
Så hvorfor ikke prøve at dyrke det selv, bare i ånden af ​​at leve selvforsynende(?) 
Det er ikke sådan, at jeg vil starte en produktion for at sælge safran, det kan trods alt ikke betale sig, men jeg vil dyrke det til eget brug og mest for sjov, blot for med stolthed at kunne sige: "safran, ja selvfølgelig har vi også det fra egen have :-)".

Safran Crocus (sativus) adskiller sig en del fra den normale krokus (den slags jeg kender og elsker). Safran Crocus blomster i efteråret.
Du planter blomsterløgene i august-september, og blomsterne dannes oktober-november.

Jeg satte løgene i et velforberedt areal med en masse hønsegødning iblandet jorden, og ventede i spænding på at se resultatet og senere erfare, hvor svært det er at høste og tørre safranen. 
Det bliver en ny oplevelse.