De seneste beboere på Hobbyfarmen er vinbjergsnegle.
Nu er det langt fra alle, der bryder sig om snegle. Personligt kan jeg sagtens spise dem, men der er så meget andet, jeg hellere vil se på min tallerken.
Ikke desto mindre giver det et og andet til følelsen af at leve selvforsynende; at man ligefrem kan spise sneglene, der omdanner vores ukrudt til muld.
For børnenes skyld kan man male en farvet prik eller et tal på hvert sneglehus, så de kan kendes fra hinanden og er lettere at studere.
Vinbjergsnegle lever side om side med dræbersnegle, de er ikke med til at nedbringe mængden af dræbersnegle, som leopardsneglen feks. er.
Pasning og pleje er der ikke de store vanskeligheder med her, hvor vi har så god plads. Vil man gerne holde lidt styr på sine snegle, kan man bygge et område til dem, en sneglefarm, hvor de kan grave sig ned i jorden. I november går de nemlig i en form for hi. Sneglen graver sig 15-20 cm ned i jorden og hullet til sneglehuset lukkes til med et låg af kalk.
