At holde frilandagrise er noget af det sjoveste. De bliver hurtigt meget tamme, og man kan risikere, at følelserne blander sig lidt for meget, når man skal slagte - og så må man bytte kød med naboen!
Vi valgte sortbrogede dansk landrace, som netop er en gris til friland. Bjarne i mig sagde, det her er helt forkert. Men tro mig, det var det ikke. Dels var alle 6 på intet tidspunkt syge eller skrantende- og fordelen af pletterne er at de er nemmere at se forskel på, så man kan bruge et navn, når man skælder ud over dem under aftensmaden!
Da vi sidst havde frilands grise, havde de frit adgang ind i stalden fra indhegningen. Mindst på arealet byggede vi et overdækket læskur på marken og lavede et mudderbad. Jo, man kan gøre alt for at lave bestemte pladser, de kan opholde sig på, men de bestemmer altså selv, hvad de bruger det hele til. Vores grise fik kun ind i stalden og sov, hvis det virkeligt stormede. Ellers valgte de det overdækkede læskure midt på marken og var ikke til at lokke derfra.
Grise er rigtigt gode til at ælte i jorden og æde rodukrudt på et tilgroet areal, en egenskab vi på den første gård anvendte mange gange til egen fordel, da vi lagde ny græsplæne eller tog endnu et areal i brug til køkkenhaven.
Nedfaldne æbler, tørt brød, ukrudt roer, overskydende køkkengrønt samt naturligvis foderpiller udgør grisenes foder. Får de fat i en chokoladesnegl fra bageren, er de i himmerrige :)
En daglig gåtur rundt i indhegningen blev hurtigt en vane, jeg tjekkede styrken i stødhegnet, og grisene fulgte nysgerrigt med rundt. En vane jeg senere lærte at sætte stor pris på for modeskaber skyld og som hurtigt gjorde dem trygge ved mig.
Det er ikke længere helt så enkelt at holde frilandsgrise, at man kan bruge deres evner til at grave rundt omkring, hvor man må ønske det.
Grise skal i dag indhegnes med dobbelthegn, som gør dem knap så attraktive at flytte på. Det er ærgerligt, at vi ikke kan finde på andet.
De nuværende krav til indhegning er beskrevet i:
Der gælder for grise, som for alle andre dyr, at vi skal passe ordentligt på dem og sørge for, at de har det godt.
Der er selvfølgelig krav til størrelsen af arealet for frilandagrise, hvilket næsten kun er aktuelt for de, der avler erhvervsmæssigt. Her tegner vi en råskitse over arealernes anvendelse, checker at alle dyr har plads nok jf. loven. Så gør det jo ikke noget, om grisen har det dobbelte areal at være gris på.
Men lad os se på nogle af kravene
Arealet: harmoniarealet er 2,8 DE pr. ha svinehold (maks. hvert andet år.)
39 slagtesvin opdrættet til 107 kg udgør 1 DE. Om de så bliver så store, så har vi da taget forbehold for de største.
Så man må altså holde 109,2 slagtesvin pr hektar, eller sagt på en anden måde, skal hver gris have 91.5m².
Jeg har prøvet at have hjemmeslagter til blot 4 grise på een dag, da de sidste 2 grise ikke var store nok. Det er hårdt arbejde og vi havde 4 frysere stående klart til samme.
Fremover vil jeg nok enten alliere mig med en nabo, eller nøjes med at slagte 2 ad gangen. Jeg er også blevet ældre, og det kan mærkes. Så det afhænger lidt af hjemmeslagterens rabatter. Muligvis er vi flere naboer, der kan gå sammen om en dags slagtning - det er sådan noget man finder ud af hen ad vejen.
Vores grise bliver hentet som små og er opvokset og bor her resten af livet.
De bliver ikke fragtet herfra i levende tilstand. De når slet ikke at opleve at blive stressede, og kan vi sørge for at de fra først til sidst har et svine sjovt liv, så gør vi selvfølgelig det.
Men for at planlægge videre, så lad os antage, at vi ønsker 2 grise, men laver et areal på 400. Dermed kan vi indsætte yderligere 2 grise, hvis de 2 første slet ikke kan finde ud af, at være venner.
Photo:
