fredag den 17. august 2018

Indsamling af frø


Jeg samlede dild og persille frø idag. Genial som jeg var, så jeg ikke en stængel med dild, der havde blandet sig med persillen, så pludseligt kunne jeg godt lugte, at det her var galt.
Efter en hurtig overvejelse om denne blanding kunne bruges, kom jeg til konklusionen: ikke ret meget, og smed alle frø væk.
Så selvom jeg troede jeg havde sikret mig tilstrækkeligt, var det ikke nok. Check lige en ekstra gang til næste år.

Purløgsblomsterne er for længst tørre i enden og frøene kunne den gang komme ud ved at ryste den tørre blomst med  hovedet nedad. Der kommer fortsat blomster, så jeg har blot en beholder stående, som jeg i løbet af året sætter afskårne blomster i med hovedet nedad, så ryster jeg alle frøene ud senere, når sæsonen er forbi.

Gulerodsfrøene et slet ikke modne til høst endnu. Der står ellers en række gulerødder fra sidste år af samme grund.
Jeg er spændt på, hvornår de bliver færdige.

I prydhaven står bonderoserne med store frøstande, som jeg holder øje med hver dag. Jeg håber at høste dem alle på det rigtige tidspunkt. Det bliver sjovt, for jeg har aldrig sået bonderoser før