Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

mandag den 10. august 2020

Vanding



Store mængder vand skal der til, hvis vi vil holde liv i planterne i sommervarmen. Med lidt omtanke kan man spare meget på både vandet og tunge løft.

Hårdest og hurtigst går det ud over planter i potter og højbede.
Derefter er det naturligvis de planter, med de øverst liggende rødder, der først kommer til at lide under mangel på regn.

Hvis man har vandings system, hører man det ofte anbefalet at vente med at blande til om aftenen. Her synes vi dog at fordampningen fra den varme jordoverflade stadig er stor, derfor går vores systemer i gang over midnat.
Vandet skal nå at trænge ned gennem overfladen, så den ikke dæmpe af næste morgen, når solens første stråler rammer jorden.

Skal man rundt med vandkanden, så skal der vandes igennem. Ingen sjat vanding, det er skidt for planterne, der således vil danne rod i toppen af jordens overflade.

Vand er dyrt og tungt.
Her har vi vores havevandingsboring, ligesom vi opsamler regnvand, men derfor skal man alligevel ikke vande uhæmmet. Ingen ved reelt, hvor lang en tørkeperiode bliver.

Når jeg vander potter, sætter jeg dem derfor i en spand eller balje, så jeg kan opsamle det vand, der løbet fra.
Dette vand er indeholder også næringsstoffer, der blev udvasket af jorden fra planten. Vi opsamler det overskydende vand i baljen. Når plantens jord er godt gennemvædet, hælder vi det op i vandkanden igen og anvender det til de næste planter.

På denne måde spilder vi hverken vand eller næringsstoffer, alt opsamles og anvendes bedst muligt.

tirsdag den 4. august 2020

Hobbyfarmen har nu fast adresse


Hobbyfarmen fik endeligt sin egen com adresse for en måneds tid siden.

Her fik jeg sandelig syn for, hvor stærkt det går online. Der gik ikke 2 minutter, så var hobbyfarms, hobbyfarming, etc etc solgt.

Men nu har vi fundet vores "plads" i den digitale verden - så må vi se, om vi kan finde det rette sted på landkortet til en ny "hobbyfarmen", når vi har fået solgt den, vi har :-)

fredag den 17. juli 2020

Solbær og ribs


Vi flyttede vores solbær og ribs planter i foråret, for derved at få plads til flere frugt træer i det dertil indrettede område.

onsdag den 15. juli 2020

Hindbær høstes


Så er hindbær høsten startet her i området. Bærrene bliver ikke modne på samme tid, så det gælder om at komme ud og høste hindbær hver dag, hvis man vil have det fulde udbytte.

tirsdag den 7. juli 2020

Gør plads til høsten


Vi får et par regnfulde dage, så det passer fint med, at vi kan afrime frysere, og få ordnet spisekammeret, inden høsten for alvor går i gang.
En glimrende indendørs aktivitet  når vejret ikke lige vil arte sig.

mandag den 6. juli 2020

Længere hæk langs vejen


Ind i mellem er det svært at finde ud af, hvad man skal koncentrere sig om. Der er så meget der spirer frem, og forårets sol lokker havefolket ud.

torsdag den 2. juli 2020

Høst gødningen


For at undgå udvaskning af jordens næringsstoffer, kan man plante forskellige typer grøngødning på de steder, der ikke tilplantes med afgrøder.

onsdag den 1. juli 2020

Spørgsmål fra ejendoms sælger til køber


Vi har mange ideer til, hvad vi personligt vil lave om.

Feks. kan jeg godt lide køkkenets landlige stil, men vil gerne have malet køkkenet hvidt  og lægge nyt gulv, træ eller fliser.

Min forlovede vil vandskure stalden hvid.
Murene er fine som de er, nogle fuger skal repareres, men sådan er det jo altid med huse, det kan vi jo sagtens klare, uden at ændre farven på hele ejendommen.

Jeg vil så til gengæld gerne renovere badeværelset, evt lave endnu et. Eller endnu bedre: lave den tilbygning, jeg synes, kunne være lækker.

Jeg vil gerne indrette gildesal mv (den gl. staldbygning) anderledes, eller sætte nyt køkken ind i det store køkken hertil.
Alle rørføringer er jo lavet, det er udelukkende inventaret, jeg gerne vil have skiftet ud.

Langt det meste et ønsker, der er til at overse. Men hver gang vi bruger penge på ejendommen, stiger salgsprisen. Og sætter jeg nyt køkken ind, så er det ikke sikkert at det falder i en ny ejers smag.

Personligt vil jeg hellere overtage en ejendom med velfungerende toilet og køkken og så skifte det ud, til lige netop det køkken og det badeværelses interiør, jeg personligt gerne vil have.

Jeg tror begrebet "indflytningsklar" er skrevet af en smart sælger.
Ja, det er indflytningsklar, men det er ikke det køkken, du drømte om. Det er ikke de badeværelsesfliser, du selv har valgt.
Men prisen afspejler jo det nyistandsatte, så du har ikke råd til at skifte det ud og gøre stedet personligt.

Jeg vil hellere flytte ind i huset FØR det istandsættes, bruge tid på at lære huset at kende. Derefter vil jeg istandsætte et rum ad gangen. Så får man nøjagtigt det gulv og de køkken/bad elementer, man drømmer om.

Men for at få sat lidt skub i salget, hvad skal man så? Det prøver vi at finde ud af.
Skal man sætte i stand og acceptere prisen stiger - og antallet af potentielle købere falder i takt hermed?
Eller skal man blot bevare det udmærkede velfungerende køkken/bad og også den lavere pris, for at have en større kundekreds?

Hvad foretrækker du, når du skal købe bolig?

Fungerende men snarlig modernisering må påregnes?
Eller ny istandsat, indflytningsklar og højere pris?

tirsdag den 2. juni 2020

Årets første jordbær i 2020



Det er altid stort, når årets første jordbær kommer. Hvert eneste år overraskes man over, at de er mere fantastiske, end man husker det fra året før.

tirsdag den 19. maj 2020

Forbedringer af søens forhold


Skov til side, vi må ikke glemme søen.
Sideløbende med plantning af skov og vedligeholdelse af læhegn, så vi kan få brænde til vinter- da skal vi også gerne have de øvrige ting til at fungere.

torsdag den 14. maj 2020

Anlæg af skov og læhegn


Vi ønsker en privat hyggeskov for dyr og mennesker. Vores skovs primære funktion  er dog leg, hygge også for de vilde dyr.


tirsdag den 12. maj 2020

Kattekillinger på Hobbyfarmen 2020 - lidt nyt


Hello world! - Så er der lidt nyt fra os alle 4. vMor har også lavet en lille video af os  :)