Vi har mange ideer til, hvad vi personligt vil lave om.
Feks. kan jeg godt lide køkkenets landlige stil, men vil gerne have malet køkkenet hvidt og lægge nyt gulv, træ eller fliser.
Min forlovede vil vandskure stalden hvid.
Murene er fine som de er, nogle fuger skal repareres, men sådan er det jo altid med huse, det kan vi jo sagtens klare, uden at ændre farven på hele ejendommen.
Jeg vil så til gengæld gerne renovere badeværelset, evt lave endnu et. Eller endnu bedre: lave den tilbygning, jeg synes, kunne være lækker.
Jeg vil gerne indrette gildesal mv (den gl. staldbygning) anderledes, eller sætte nyt køkken ind i det store køkken hertil.
Alle rørføringer er jo lavet, det er udelukkende inventaret, jeg gerne vil have skiftet ud.
Langt det meste et ønsker, der er til at overse. Men hver gang vi bruger penge på ejendommen, stiger salgsprisen. Og sætter jeg nyt køkken ind, så er det ikke sikkert at det falder i en ny ejers smag.
Personligt vil jeg hellere overtage en ejendom med velfungerende toilet og køkken og så skifte det ud, til lige netop det køkken og det badeværelses interiør, jeg personligt gerne vil have.
Jeg tror begrebet "indflytningsklar" er skrevet af en smart sælger.
Ja, det er indflytningsklar, men det er ikke det køkken, du drømte om. Det er ikke de badeværelsesfliser, du selv har valgt.
Men prisen afspejler jo det nyistandsatte, så du har ikke råd til at skifte det ud og gøre stedet personligt.
Jeg vil hellere flytte ind i huset FØR det istandsættes, bruge tid på at lære huset at kende. Derefter vil jeg istandsætte et rum ad gangen. Så får man nøjagtigt det gulv og de køkken/bad elementer, man drømmer om.
Men for at få sat lidt skub i salget, hvad skal man så? Det prøver vi at finde ud af.
Skal man sætte i stand og acceptere prisen stiger - og antallet af potentielle købere falder i takt hermed?
Eller skal man blot bevare det udmærkede velfungerende køkken/bad og også den lavere pris, for at have en større kundekreds?
Hvad foretrækker du, når du skal købe bolig?
Fungerende men snarlig modernisering må påregnes?
Eller ny istandsat, indflytningsklar og højere pris?
Happy Thanksgiving
-
[image: At this time of celebration, our thoughts turn gratefully to our
family and friends with warm appreciation. Happy Thanksgiving]
At this time of...