fredag den 2. august 2019

Høsttid


Det er nu, vi nyder forårets forberedelser. Squash, tomater, ærter, rabarber, ja alt vælter op af jorden.

Men vi er ikke de eneste, der nyder det. Fuglene har taget sin del af jordbærrene, og nu tager harer og dådyr for sig af retterne, især squash.
Så efter at have set vore frugter forsvinde i nattens løb, har det været så som så med begejstringen.

Bag hønsehus 3 har jeg dig en kompostbunke,hvor jeg har sat en gul og en grøn squash plante. Og det er ellers et miljø, de kan lide. Nej hvor er de store!

Og mellem de frodige planter fandt jeg denne kæmpe, som havde gemt sig under bladene. 


Det er ikke første gang jeg prøver det, og sidst overvejede jeg at lade den gå i frø. Jeg mener blot at denne sort er en hybrid, og med krydsbestøvnibg mv, så er det nok ikke det sikreste sted, at vælge at udtage frø.

Squash i denne størrelse er ikke ret anvendelige. Jeg kan muligvis koge noget Ratatouille på den, det vil vise sig, hvad  jeg finder på. (Dette er ikke en opskriftssamling, dem er der nok at på nettet, så prøv at søge dig frem, hvis du er udlignende situation.)
I hvert fald ved jeg fra tidligere, at skallen er sten hård og ikke kan skrælles, men må skæres af frugten. Så den er ikke særligt anvendelig til fyldt squash, som vi holder meget af.

Det er også nu, vi skal huske at indsamle frø fra de planter, vi ønsker.
Jeg har allerede taget frø fra rabarber, purløg, persille står snart for tur.

Gulerødderne (De er jo to årige og står fra sidste år) har stået i blomst længe, men den endelige frøsætning lader vente på sig.

Jeg håber alle har held med det frugt og grønt de har i haven i år, samt at de kan fylde fryseren med hjemmedyrkede vitaminer til vinteren :)