lørdag den 6. juli 2019

Så er vi klar


- til den store omplantning.

Vi har simpelthen ikke selv mere muld, der er ordentligt omsat, så fredag hentede vi et ordentligt læs, så der er noget at gå i gang med.
Og nu er det galt med ryggen...

Efter at slæbe jord, næ nej.
Men i et forsøg på at sno mig ind i bilen i byens krympende parkeringspladser, fik jeg drejet forkert i ryggen og tør næsten ikke røre mig.
Så nu ligger jeg så her og drømmer om alt det, jeg kunne have lavet.

Men det er heller ikke altid så dumt lige at trække vejret og tænke sig om.
Kigge efter nye ideer og lade sig inspirere af andre.
Få samlet op på information om de seneste planter, der er dukket op på ejendommen.

Det "farlige" i vores situation er dog ofte ideerne. På et tidspunkt dukker den idé op  der gør at man ikke længere VIL sælge :) For hvor får vi ellers noget af tilsvarende kvalitet med den beliggenhed...
Omvendt har jeg i samme øjeblik dårlig samvittighed over, at jeg skulle have været nede og hjælpe min mor i weekenden. Ja, hvis man dog bare kunne klone sig selv og være frisk på alle fronter altid.