torsdag den 11. juli 2019

En dims, en tingest og en dingenot


Det her drivhus er genialt, så længe det duer. Når det så er blæst itu, er det knapt så genialt.

Alt er lavet i utallige forskellige plastdimser, tingester og vinkler, der brækker og er umulige at få ud og erstatte med nye. Og skulle man finde reservedele, koster de sikkert spidsen af en jetjager.

Vores var itu, da vi fik det, men jeg vil prøve om jeg kan få det sat sammen.
Ud over at det kan lukkes tæt som drivhus, kan man nemlig også løfte plastdugen, hvor der så er insektnet inden under. Det er ret smart.

Nu prøver jeg med de forhåndenværende søm og ser, om jeg kan få det skruet nogenlunde sammen - ellers må det kasseres.

Hele 2 save måtte i metalskrot, inden jeg fandt den her i kærestens sager. En sav fra Bacho - jeg vidste ikke de lavede save! - men bortset fra håndtaget er den faktisk god, så jeg må have anskaffet en lignende til mig selv:)


Jeg tror det lige nu og her bliver en nødtørftig løsning med en overligger, for inden jeg får skruet for meget sammen, skal pladsen til planteværkstedet flyttes.