Markens anvendelse har ændret sig lidt gennem tiden. Lige fra dyrehold til motorcross bane og senere køkkenhave på en del af arealet.
I år er der igen nye planer, som jeg tror, vi bliver meget glade for. Og i dag var naboen lige så venlig at komme til hjælp med egen traktor og hund, så der var fart på vores lille Happy og hendes ven, da de spurtede rundt på marken.
Da jordstykket er meget langt, har vi afsat den fjerneste del til privat skov med stisystem og privat skovtures areal i midten. Det bliver råhygge.
Børnene kan bygge huler og klatre i træer, dyrene kan putte sig og finde skygge.
Ikke mindst kan vi blive selvforsynende med træ til brændeovnen. Det bliver super.
Og mon ikke jeg skulle kunne få fat i et par juletræer på rod(?) Det er så hyggeligt at finde sit træ i egen have.
For at træfældning ikke skal blive en uoverkommelig og anstrengende proces, får træerne nu ikke lov til at gro uhæmmet. Vi beskærer løbende her og der, og der er ikke stammer, jeg ikke personligt kan fælde med en fukssvans. Så 5-7 cm i diameter bliver sikkert det vildeste.
På denne måde skal vi ikke tænke på rodfeæsning inden plantning af byt, eller helt fjerne bevoksningen. Et par grise kan hurtigt gøre kål på den omgang.
For at det ikke skal være løgn, har vi fundet en del nøddebuske imellem de selvsåede træer, kan det blive bedre ;-)
For at få en lidt glidende naturlig overgang mellem "skov" og udvidelse af frugthaven, har vi først et vildt brombærhegn. Dernæst et pa rækker mere veltrimmet hindbær.
Det passer meget godt med det naturlige bærhegn som overgang, tror jeg.
Så kommer ribs og solbær som de næste planter. Vi har ikke været heldige med disse, de seneste år. Slet ikke. Bærsætningen svigtede meget et år, næste år døde de fleste stiklinger. Så nu skal de, der har overlevet, have ro og rigeligt med staldgødning, så vi får nogle flotte og stærke buske. Det er det primære i år, så kommer bærsætningen sekundær.
Skydebanen forbliver dog på venstre side af marken, det er det mest sikre.