12. Marts
Jeg har fulgt udviklingen, da jeg synes vi er meget langt fra, hvad jeg personligt ville gøre.
Da jeg har et svækket immunforsvar, lever jeg isoleret. Vi købte ind i går, men ikke noget ud over det sædvanlige. Her plejer vi altid at kunne klare os i mindst 1 uge ad gangen,
Vi hører om slåskampe i Netto, hvad går der af os? Er selvviskheden blevet så stor her i landet?
Og ja, det er den. Fy for pokker.
Herude mærker vi ikke meget til det. Vores lægeaftaler og fysioterapeut er aflyst, men ellers er alt, som det plejer. Vi kan sagtens komme ud i haven og gå tur på marken, så også i denne sammenhæng er det en fordel at bo her.
-
27. Februar
Ja, så fik vi den første med virus ind i landet, men der bliver ikke truffet særlige foranstaltninger.
Jeg er "Better Safe Than Sorry"- typen, og fatter ikke noget af, at vi ikke lukker grænserne. Det er vel et økonomisk spørgsmål, som sædvanligt!
Da jeg arbejdede med bakteriologi, måtte vi lukke alt ned, hvis der var smittefare. Hvorfor gør man ikke det samme, når der er tale om en virus, vi ikke kender konsekvenserne af endnu?
Det her er blot et spørgsmål om tid, så eksploderer antallet af syge. "Hold nu op" siger folk, og ja, vi skal ikke gå i panik, men hav dog i det mindste en smule respekt.
Og Kina har tilsyneladende slet ingen ansvarsfølelse i den her sammenhæng.
De forsøger gang på gang at skjule over for omverdenen, hvad der foregår.
Det er rystende, at vi har et land, der på den måde holder alle vi andre på kloden hen i uvished - og oven i købet får lov til at fortsætte med det.
