fredag den 2. april 2021

Forår i havedammen

Lige nu ser dammen ikke særligt spændende ud, men liv er der skam rigeligt af.

Guldfiskene spiser ikke når temperaturen er under 10°C, fortæller min veninde, der er dyrepasser.
Det er dermed nyttesløs at fodre ved temperaturer herunder, det vil kun bidrage til yderligere forurening af søen.

Selvfølgelig har vi frøer, de er alle vegne. Men det er nok lidt for optimistisk af frøer og tudser at lægge så mange æg i vores lille sø.

Vi besluttede derfor hurtigt at flytte dem til omgivelser, hvor de har større chance for at overleve. Så frem med fiskeretter, og denne gang var der gevinst for en ellers håbløs lystfisker.

Det blev til godt en halv spand fyldt med æg, så de havde ikke haft en chance hos os. Vi kørte derfor til Kulsøen, der ligger i området og udsatte æggene i håb om, at de her kan få en god mulighed for at overleve.

Og Kulsøen ved solnedgang ser nu ikke så trist ud, som navnet ellers kunne antyde.