mandag den 30. november 2020

Dahlia og andre rødder

På Hobbyfarmens længde og breddegrad er det blevet tid for at grave rødder, løg og knolde op. 
Dahlia, liljer, gladiolus m.fl. tåler ikke frost, så de må graves op og opbevares frostfrit, hvis de skal overleve til næste år.


Når frosten har bidt hårdt nok til at planten får frostskader, som på billedet herover, ved vi, at nu er det sidste udkald.


Stilkene skæres af ved jordoverfladen og får en fremtid på kompostbunken.
Med en stor greb løsnes jorden, så knoldene ikke falder fra hinanden, når de tages op.
Jeg ryster mine forsigtigt fri for så meget jord som muligt og lægger dem på aviser i kælderen.