Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

mandag den 23. september 2019

Nymalede vægge og lister ved trappen


Imens vi har været i gang udendørs, har vi haft maler i 3 dage.

Jeg skal lige for at det pyntede op i trappe og gangareal, at væggene og karmene fik en ny omgang.

I mellemtiden har vi været igang med et længe ønsket projekt; plantekasser til omklædning af indgabgapartiet. Jeg er noget spændt på resultatet, men det tegner allerede rigtigt godt.

søndag den 22. september 2019

Granatæble Factsheet (Punica granatum)



Som med passionsfrugter, fik jeg lov at prøve igen med granatæble planterne.

Nu står alle planterne fine med røde stilke og torne, og grønne blade ;-)
Som sædvanligt har jeg fået held, hvor det ikke var forventet, hvilket kun er glædeligt. Men pt. kan jeg ikke have 100vis af planter stående i enhver vindueskarm her op til at salgsbillederne skal tages, så jeg vælger at sælge dem (samt meget andet), så vi kan få ryddet op i det også.

Et par af de spæde planter. Man må dog væbne sig lidt med tålmodighed, da de spirer og vokser langsomt.

Granatæble er meget speciel at spise pga kernerne. Det er nemt at presse frugtjuice ud af kernerne, hvilket vi benytter os af her.
Granatæble juice anvendes meget til smoothies og skulle give en beroligende effekt, hvorfor den er god mod (vinter) depression og angst.

Der ud over er frugtens kerner meget dekorativ i salater og desserter.

Data om Granatæble
Jord: jeg sår i en blanding af almindelig havejord og muld.

Sol: solelskende plante, der gerne vi have læ.

Temperaturer:
Spirer bedst mellem 24-26⁰C

Nogle sorter kan klare ned til > -12⁰C, andre skal holdes over 5⁰C, men jeg holder mig nu til normal vinteropbevaring i et rum med lavere temperatur (ca. 12-16⁰C) i kælderen.
Trives bedst ved 18-25⁰C

Passionsfrugt Factsheet

Passionsfrugt (Passiflora edulis) er en slyngplante, der minder en del om vin/melon.
Blomsterne kan tørres og anvendes til Passionsblomst The, en Urte The, der virker angst dæmpende og beroligende - noget flere og flere mennesker desværre har behov for hver dag.
Frugten kan spises og er meget frisk og syrlig, men ligeså uinteressant at se på, som blomsten er et kunstværk.

Planterne er flerårige, men har en vis levetid 5-7 år, hvorefter man må regne med, at den dør en naturlig død.
Jeg har derfor sat en ny portion over, og har haft held med flere, end jeg regnede med. Nu hvor vi muligvis snart skal flytte, sælger ud af dem for at se, om der er andre, der kan få glæde af dem.


Passionsfrugt planten er egentlig meget nemt at have med at gøre, så længe den ikke får frost.
Den elsker solen og vil gerne klatre, så den bør stå et lyst sted med klatremulighed.

Beskæring kræver den ikke, om end mange vælger at gøre det for at styre plantens vækst. Når planten beskæres, bør der sørges for at lyset kan slippe ind til frugten, så den modnes.


Det tager et år til halvandet, inden planten begynder og sætte blomst, dermed kan det i og for sig være ligegyldigt, hvornår på året man sår den. Under alle omstændigheder kan den ikke holde til at stå ude hele året.


Data om Passionsfrugt planten
Jord: Jeg planter i almindelig havejord blandet med muld.

Vand: Passionsfrugt planten elsker vand, og bør vandes jævnligt, men jorden må ikke være over mætte med vand konstant.

Plantedød: < -6⁰C & >30⁰C
Vækst stop < ⁰C
Anbefalet temperatur i øvrigt 25/10⁰C

lørdag den 21. september 2019

Glas farisæere til salg


Hvad sker der med porcelæn og glas? Står de i hemmelighed i køkkenskabenes mørke og formerer sig til alverdens skabninger?


I hvert fald er det tydeligt et problem ind i mellem, at man får samlet sammen af ting, man ikke aner, hvor kommer fra.
Omvendt forsvinder mit bestik, især theskeer er umulige at holde i huset!


Nuvel, når der skal flyttes, skal den slags altså ryddes op, og her er det flere husstande, der er samlet sammen, herunder fra een, der aldrig smider ud, så der er lidt af hvert, både billige og design produkter fra bla. Erik Bagger, Holmegaard, Mads Stage, Royal Copenhagen m.fl.

Det hele må ryge på loppemarkedet på søndag, for det er for tidskrævende at tage billeder af hver genstand og lave annoncer.

Så er du i nærheden af Hobbyfarmen på lørdag d. 28 september 2019, er du mere end velkommen til at kigge forbi og se, om vi har noget, der passer til dit service.

fredag den 20. september 2019

Loppemarked lørdag 14-17


Lørdag d. 28. September 2019 afholder vi loppemarked på Hobbyfarmen fra 14-17.

Og hvad har vi så at byde på herude?

Levende dyr: 

4 skønne kattekillinger. 
Her er mulighed for at se killingerne ved interesse, spørg gerne hertil.

Høns:
Vi har desværre ikke dyrehold på Hobbyfarmen pt.

Ting til salg:

Her ud over har vi næsten alt hvad der hører til i en lejlighed for 2 - gange fire!

Skriveborde, skrivebordsstole, reoler
Sofaer, sofabord, spisebord, stole tallerkenrækker skabsarrangementer.
Dobbeltseng med skuffer under
Lamper, lysestager

Køkkenudstyr, og RETRO, vi har desværre  næsten alt, herynder gryder potter pander, tallerkener, bestik, kopper, krus - og glas ikke at forglemme.
Hylder til brusekabine oma.

Akvarie, terrariet, guldfiskebowle, transportkasser str. kat.

Urtepotter og planter;

Husløg flere forskellige
Sukkulenter,
Crassula Ovata - børnenes bonsai
Aichryson laxum (Tree of Love)
Unge dadelpalmer
Citron træer, 1 og 2 og 3 års planter
Granatæble
Passionsfrugt
Kugle tidsel (god i dekorationer)
Vedbend/ Efeu, stedsegrøn
Pebermynte (urte the), store og små planter
Citronmelisse (afslappende urte the)
Oregano
Salvie
Timian
Fredslilje
Sommerfugle plante
Kaprifolie
Svigermors skarpe tunge
Aloe vera
Uægte jasmin

N. B. Vi har ikke lige mange af alle typer planter. Der kan nemt komme tilføjelser til listen - spørg gerne hjælperne herude, hvis der er noget, du mangler :-)

Svigermors Skarpe Tunge (Sansevieria trifasciata)

Jeg vil gerne slå et slag for denne stueplante, som pt. er totalt "out."

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg heller ikke brød mig synderligt om den tidligere, men den "kan noget arkitektonisk" - eller skulpturelt, om man vil. 

Prøv at læg mærke til den på billeder, pg se hvilken flot effekt den giver i rummet på billedet...
Se evt. Pinterest, hvor vi har samlet en billedserie af dekoration af Svigermors Skarpe Tunge.

Planten har lige det, en travl familie kunne ønske.
Den er meget tolerant og tåler at stå i både fuld sol og skygge. I vintermånederne kan den tåle at blive glemt og vandet sparsomt.
Planten har endvidere luftrensende egenskaber og er derfor ofte anvendt i soveværelset.

Formering af Svigermor Skarpe Tunge
Det er en lidt speciel oplevelse, at kaste sig ud i deling af en potte med Svigermors Skarpe Tunge, hvis man "går ind i blinde" som jeg, og bare prøver sig frem.

Rødderne er helt anderledes, end jeg forventede og minder mest om noget rhipzom-agtigt. De er meget kraftige, på tykkelse med en lillefinger, og de spreder sig nogle få centimeter under jordoverfladen.

En potte med Svigermors Skarpe Tunge kan nemt blive vanskelig at få planten ud af på et senere tidspunkt, hvilket kan være en god idé at holde sig for øje, inden man planter sin dyreste krukke til med planten.

Formering foretager jeg ved deling af rodnet. Der er mange andre, der bruger en anden metode med blad stiklinger, men det har jeg personligt ikke meget med endnu ;-)
Svigermors skarpe tunge findes i flere sorter, men kun de fuldfarvede planter kan formeres via blad stiklinger.

Data om Svigermors Skarpe Tunge
Jord: jeg planter i almindelig havejord blandet med lidt muld.

Vand: bør ikke vandes hverken for tit eller for meget. Planten lider hurtigt druknedøden.

Plantedød: < 10⁰C.
Vækst stop < 16⁰C
Anbefalet temperatur i øvrigt  < 26⁰C


torsdag den 12. september 2019

Crassula Ovata - Børnenes Bonsai


Mit "Penge Træ" vokser hurtigere end min bankkonto, desværre :-)
Men det er blevet tid til at lave noget sjov med denne Crassula.

Jeg vil prøve men en kraftig beskæring for at gøre det meget kompakt, lidt som et bonsai-træ.
De afskårne plantedele bruger jeg til at formere planten.

Nogle af de afskårne dele har jeg sat i jord, og så må jeg se, hvor mange af dem, der slår rod.
Der er andre metoder til formering, der hævdes at have en højere succesrate, men dette er min foretrukne metode, så jeg holder mig til den :-)

Crassula Ovata må aldrig vandes det for meget. Selvom den ser voksagtig og spændstig ud, må planten meget gerne tørre ud mellem vandingerne.

Dens kraftige og sjove form og hurtige vækstform gør den genial som børnenes første bonsai. Efter at have set Karate Kid en enkelt gang, var det da det eneste en kampsport tosset unge, som jeg, ud over TaeKwonDo træning :-)

Planten har mange navne i daglig tale, de mest kendte er:
Crassula ovata
Jade-plante
Lykke plante
Penge træ

tirsdag den 3. september 2019

DIY: Indsamling af egne ærtefrø


 

For at være så selvforsynende som muligt, fremstiller vi så mange af vores egne frø, som vi kan.
Frø er generelt blevet ret dyre, så du sparer en hel del ved at leve det selvforsynende liv - og så er det sjovt, lærerigt og spændende at se en plante blive dyrket fra vugge til grav.
Det gør jeg en hel del i på Hobbyfarmen, med større og mindre held :)

Ærtefrø er noget af det nemmeste at fremstille, så lad os starte med dem.
"Kunsten" består blot I, at jeg lader planten leve sit liv og dø og tørre ud, når tiden kommer. Jeg gør ikke noget specielt med ærter. Jeg planter mine frø som normalt, jeg lader bare flere planter stå uden at høste nogle bælge på dem.


Når planterne er tørret, plukker jeg frøene fra bælgene og opbevarer dem tørt. 
Hvis planten er fugtig, tager jeg de næsten døde planter og hænger dem tørre, inden jeg piller frøene ud af de tørre bælge.
Herefter opbevares de tørt og frostfrit (i mærket beholder med navn og årstal.) Det er såmænd det hele.

Det er meget simpelt med ærter, det er straks sværere at have med mikroskopiske frø at gøre.

mandag den 2. september 2019

Materialer fra en tur til vandet


At leve selvforsynende er egentlig blot en vanesag. Meget bliver lavet under hyggelige omstændigheder. 
Tag en tur til vandet, der er materialer i massevis, og det er en skøn tur for hele familien.

tirsdag den 27. august 2019

Senga Sengana jordbær blomstrer igen


Med det varme forår havde jeg på fornemmelsen, at vi også i år kunne være heldige at få dobbelt sæson af vores jordbær.

mandag den 26. august 2019

EDC, salgsbilleder og planter i overflod


Orden, skal der til. Men det er svært at se ved første øjekast, at der er system i det her.
Hvor pokker skal jeg gøre af det(?)

torsdag den 22. august 2019

Hassel nødder samles sammen


Hasselnødderne i løhegnet på Hobbyfarmen skal høstes nu, så musene ikke skal blive de største aftagere af årets høst.
Så på sådan en stille lun aften er det nu hyggeligt at gå en tur sammen på stierne, i det efterhånden tilgroede og spændende skovområde.