Vi sætter vores nedlagte landejendom til salg i løbet af sommeren

Ejendommen er beliggende 4 km fra Kibæk Centrum i Midtjylland.

Havens hygge i vinterlandskabet

Fuglene nyder også livet, når haven er i vinterstemning.

Her er pragtfuld udsigt

i ren idyl med fredelige, rolige omgivelser.

Rigeligt plads til dyrehold

- til skov, eller bare en stor legeplads for børn og voksne.

Urte the

Dyrk egne urter og lav din personlige urtete på den selvforsynende metode.

torsdag den 30. maj 2019

Majs plantes og skydebanen kontrolleres


I disse grå dage gælder det for os alle om at nyde solens stråler, når de er her.
I går tog jeg hundene ned på Marken, hvor der blev løbet og leget især frem og tilbage på skydebanen, hvor vegetationen er slået ned.
Det er næsten ikke til at få øje på Clapton, når han render ned i den anden ende :-)


Der har været mangt og meget på Marken gennem årene, men sidste år besluttede vi at lade det gro naturligt, blot for at se den udvikling, der sker, helt tæt på.
Da vi havde høns sidste år, elskede de at gå og rode i vildnisset og hygge sig.
Eriks har slået nogle gange ned igennem vegetationen, så det kan gåes hygge tur uden machete :-)
Det var sjovt at se vores gamle hund, løbe frem og tilbage på skydebanen. Der er jo frit udsyn i direkte linje, så selv om man næsten er blind, så kan der spænes frem og tilbage her.


Da hundene havde brugt energien og kom i hyggehjørnet, kunne jeg begynde at plante majsplanterne ud.
3 blade for at undgå insekternes angreb og nul frost, så det skulle være i orden.
Jeg sætter majs i kvadrater på 40x40 af hensyn til bestøvningen. De skal nok nå at komme op før ukrudtet. 


Ja kedeligt ser det ud lige nu!
Normalt ville jeg så en mellemafgrøde, men det har jeg fravalgt på dette areal.
Det har ikke været dyrket på denne måde tidligere, så kvikgræs og ukrudtsfrø er der masser af i jorden, så jeg holder mig til de store afgrøder på marken.

Ellers har marken været brugt til speedway bane, da en af vennernes børn, begyndte at gå op i det.
Der står 2 hønsehuse, et i hver ende af marken (samt et ved drivhuset i modsatte ende), så høns har vi haft rigeligt af.
Men det kan bruges meget mere effektivt og give et tilskud til varme eller huslejen.

Hvis jeg skulle blive boende her, er der et utal af ting, jeg ville gøre. Men det er synd at udlægge arealet til skov til brændeproduktion eller juletræer, hvis en ny ejer feks. gerne vil holde heste.
Jeg har selv haft grise før, 6 stk. Det er noget af det mest underholdende for både store og små :-) Det ville jeg også gerne have igen, så det er ikke ideer, vi mangler.

onsdag den 29. maj 2019

Planter i overskud er helt typisk

Jeg laver altid for mange planter.
Så er der en ekstra, hvis kattekillinger vælter dem ned, eller når planterne tabes på vej ind og ud af døren til afhentning.
Men i år har jeg usædvanligt mange planter i overskud.
Jeg har især mange af min favorit cherrytomat, der er så lav, at man kan have den inde i vinduet om vinteren.
Sidste sommer havde jeg den på friland, og den er så lav, den ikke behøver opbinding. Lige noget for mig :-)


Citrontræer er også overvældende i antal i år, så der er også mange i overskud.
Gul peberfrugt og Chili "Cayenne" har jeg mere end rigeligt af, ligesom jeg har masser af meloner og gul og grøn squash.
Meloner vil jeg nu forsøge mig med på flere steder i år, så der får jeg brug for nogle at prøve med.
Pyntegræskar har jeg i overflod, men jeg dyrker dem for min vidunderlige svigerinde, som er knusende god til dekorationer.

Stueplanter gik jeg i gang med i vinter, da jeg slet ikke kunne undvære jord under neglene.


Crassula Ovata planter og svigermors skarpe tunge, har vi også for mange af nu.


Så nu vil jeg se om jeg kan bytte mig til nye plantetyper, med det jeg selv har for meget af :-)

Du kan evt se, hvad vi har sat til salg på vores Facebook-side Hobbyfarmen.

tirsdag den 28. maj 2019

Redskaber og værktøj til haven

Man behøver ikke det store forkromede udstyr for at dyrke have, men rimeligt ordentligt værktøj letter altid arbejdet. Ovenstående billede viser mine primære redskaber, som jeg slæber med mig rundt i haven.

Når vi snakker om dyrkning af køkkenhave (som jo pløjes af naboen og fræses igennem), så er det ikke meget, jeg anvender.

Handsker bruger jeg stort set altid. På trods af gummibelægning, bliver de fugtige og skal skiftes. Der er ikke noget værre, end at bruge bare hænder i fugtig sandet jord, det slider alt hud på fingrene, så man ikke kan lave noget dagen efter.
Så godt med handsker i havekassen.

Skovlen behøver vel ingen forklaring.
Håndriven bruger jeg meget ved fjernelse af ukrudt.
De 2 håndgreb eller gafler om man vil, anvender jeg til opmærkning af rækker med murersnor.
Selvlysende murersnor bruger jeg altid, da jeg er så klodset. Den her er godt nok falmet lidt fra sidste år, men jeg er ikke skvattet over den endnu!

Til forandring fra en almindelig villahave, bærer jeg også rundt på bindetang og tråd, hammer, hobbykniv og lignende.
Der kan være en hegnspæl, der skal rettes eller flyttes, eller et hul til hønsene, der skal lukkes.

Min tommestok er af plastic og bestemt ikke optimal til byggeri, og enhver vil blive mobbet ud af byggepladsen med sådan een ivsidelommen.
Men netop her har den sin berettigelse, den tåler alt slags vejr. Om der er en halv centimeter mere eller mindre betyder jo ikke noget i en køkkenhave.

Gamle ispinde bruges som afmærkning af det såede - ren genbrug. Dem har jeg med i et glas med låg, sammen med en tush, kuglepen og notesblok.

Og så er det jo bare at komme i gang, god arbejdslyst:-)

mandag den 27. maj 2019

Citrontræer

Citrontræer tåler ikke temperaturer under 8 grader og stopper væksten under 12 grader, så mine forspirede citron træer står stadig og hygger sig i vindueskarmen.
Når de har nået den størrelse, som de har nu, er de egentlig meget taknemmelige og lette at have med at gøre. I år - som det nok fremgår af billedet - har jeg dog haft succes med flere end forventet. Sikke et luksus problem.
De kommer udenfor når temperaturene tillader det, så i øjeblikket er det en sand vandring gennem huset med citroner, men det lønner sig. Planterne får naturligvis en mere opret vækst, når den ikke strækker sig efter vinduet.
Der står mangt og meget om speciel jord og leca i bunden af potten. Det roder vi ikke så alvorligt med her. Jeg har blot taget halv jord fra haven og halv kompost, og voila, jeg mangler ikke citrontræer ;-)
Men tålmodighed kræves, de er ca. 3 år gamle, før de begynder at sætte frugt.
Frugterne bliver først gule, når temperaturen når over 14 grader.

søndag den 26. maj 2019

Temperatur overvågning


Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan jeg holder øje med temperaturen.

Jeg bruger ganske få og enkle metoder.
En app/widget på telefonen og 2 gamle stegetermometre med lang ledning.

Om morgnen checker jeg temperaturen i løbet af dagen på min vejr app på mobilen.
Jeg kan se temperaturen time for time, og ved at klikke på linien, kan jeg bladre flere timer frem pg se, at planter, der kræver feks 12 grader celsius kan komme ud omkring kl. 10.

Ude sætter jeg termotetrenes display til i hver gavl, jeg måler i begge ender af drivhuset.
Her får jeg så den eksakte temperatur og ved mere præcist, hvornår jeg kan begynde at bære planter ud - og hvornår de senere skal bæres ind igen.

Mine meloner, cherimoya osv osv kan ikke klare sig udenfor endnu, så de bliver stadig bårey ind ig ud. Med melonernes fangtråde ender det med, at de får et indviklet forhånd til hinanden!
Fordelen er så, at ingen af mine planter endnu er blevet angrebet af snegle :-)

Den app jeg bruger, kan indstilles på mange måder. Her er blot nogle få;


Der er et utal af gratis vejr apps/widges på Google play. Det største problem er at finde akkurat den, der passer til dig personligt.


lørdag den 25. maj 2019

Forkultur på stand by

Forkulturerede planter hober sig op i vindueskarmene, temperaturene er simpelthen ikke stabile nok.

Jeg har tre drivhuse, det første, jeg tager i brug er det mindste og laveste Minidrivhus. Her er rumfanget ikke stort, da huset er lavt, så temperaturen stiger hurtigt, når solen er fremme.

Jeg skylder nok at sige, at der for utålmodige sjæle, findes der et hav af muligheder for opvarmning af drivhuse med ovne, lys, mv.
Det bruger vi ikke, når vi dyrker selvforsynende.
Det er ren og skær på naturens principper.

Men med vindueskarme fyldt med potter og planter, er det ikke lige nemt at få orden nok i stuerne til, at vi kan få taget de sidste billeder til præsentation af huset. Så det stå vi også at tripper lidt.

Men vi tager det nu roligt dette til trods, som min forlovede siger, vil det være rigtig træls, at miste måneders arbejde, bare fordi vi udplantet for tidligt.
Og jeg giver ham helt ret. De planter er blevet båret ud og ind siden marts, så 14 dage fra eller til....


torsdag den 16. maj 2019

Gårdsplads og plæne klares hurtigt


- med det rette værktøj.
Mange, mig selv inkluderet, tror fejlagtigt at det kræver en stor investering i værktøj at bo på et nedlagt landbrug.
Det er slet ikke nødvendigt.
Eriks Stiga klarer hurtigt både plænen og gårdspladsen. Det, er det eneste specielle vi har - en god havetraktor.
Her foregår havepasning som i almindelige haver, der er intet, der kan luge ukrudt for dig alligevel.
Hækklipning er ikke eksisterende, da hækken består af læhegn.
Vi har pt. hæk planter inde på grunden, så her består klipning i tiltetning af de planter, der udgør havens "rum."

onsdag den 15. maj 2019

Køkkenhaven er hurtigt gennem gravet her


Det er ingen sag at gennemvende jorden i køkkenhaven et sted som her.
Sæt en kop kaffe og en kage over, så har du køkkenhave snart haft en nabo på besøg, som er så sød han lige vender jorden for dig ;-)

Sådan Johan, så er der klar til at blive plantet, revet, sået og vandet, når moder natur eller beslutter sig for at levere noget bedre vejr.

Vi skal altså op på højere nattetemperatur, før jeg planter mine forspirede planter ud. Jeg har ikke rendt frem og tilbage med forkultur morgen og aften for at splitte det hele ad på en kold nat.

tirsdag den 14. maj 2019

Forkultur i overflod


Det underlige, ustabile vejr inviterer endnu ikke til udplantning.
Men med en hobbyfarm / nedlagt landejendom, er der igangværende projekter hele tiden. 
Selvom folk, der køber et sådant sted, ikke er taget fra "Hjælp, mit hus skal sælges", (som ikke har fantasi til at forestille sig et rum i en anden farve), gør det ikke ligefrem noget, at der ikke er jord og planter overalt.

Så jeg kapitulerer til den eneste overmagt vi har, moder natur, og fandt et gammelt minidrivhus / flytbar mistbænk på loftet.


Sådan der! 
Med lidt pakke tape "og sårn" kan planterne hygge sig der i lidt længere tid om dagen, og kattekillingerne kan ikke vælte det hele. For det er altså så sjovt, at man kan gemme sig mellem potter og blade ;-)

Opvarmning af drivhus?
Nej det bruger vi godt nok ikke i vores selvforsyning. Vi dyrker på naturens præmisserne. Vi har et drivhus, hvor de mest sarte planter "bor". Men jeg bærer hellere mine planter udenfor om dagen og indenfor om natten, end jeg vil sætte varme på i drivhuset.

fredag den 10. maj 2019

Kontakt

For yderligere information, samt evt. fremvisning af ejendommen, kontakt venligst 

Erik Faurbye Nielsen 
Tlf.: (+45) 6131 9092  - benyt gerne sms i dagtimerne.

Der fremvises kun til interesserede købere.
Besøg uden forudgående aftale frabedes venligst men bestemt, da der ikke skal skabes unødig trafik på vor stille vej.

 Vælg en af nedenstående links for at gå direkte til:

Stuehuset - plantegninger, billeder og beskrivelse

Staldbygning - plantegning og beskrivelse

Kontakt - for yderligere information

fredag den 1. marts 2019

Kødædende plante Dionaea muscipula



Hvert år prøver jeg flere nye typer planter  nogle mest for sjov, hvilket den jo er i en selvforsynende husholdning, hvor hver en kvadratcentimeter bør udnyttes til dyrkning af foder til mad eller foder til gårdens dyr. Men sjov skal vi selvfølgelig have hver dag, og jeg kunne ikke stå for denne pose frø fra kødædende planter.

Dionaea Muscipula klarer sig bedst ved 20-25⁰C, så på disse breddegrader må den ind i i gruppen af stueplanter.

Spiretiden skulle være noget tålmodighedskrævende: op til 3 måneder! 
Så det et lidt spændende og se, om der sker noget som helst.

Da planten afskyr kalk i vandet, anvender jeg kogt vand til vanding. Hver gang elkedler skal i brug, tømmes resterne af det sidst kogte vand ned i forstøver sprøjten. Dermed er det altid klar til vanding med blødt vand.
Regnvand kan ligeledes anvendes.

Temperatur: 20-25⁰C
Vand: kogt eller demineraliseret (planten bryder sig ikke om kalk)
Spiretid: 3 måneder

lørdag den 16. februar 2019

Elefantfodstræ - Beaucarnea recurvata


Beaucarnea recurvata eller mere let: elefantfodstræ, er en smuk plante til næsten hvert værelse i huset. Den er så storslået, det er næsten som en statue.

Jeg blev forelsket i planten tilbage i tiden, da jeg ikke havde tid til meget andet end familie, arbejde og hus!
Jeg glemte altid at vande planten, eller sagt på en anden måde; det var ikke min højeste prioritet.
Denne storslåede plante er smuk og næsten umulig at slå ihjel, da den opbevarer vand i sin store rod. Det var min frelser, mit svar på mine bønner om hårdføre planter indendørs. Så smukt et alternativ til kaktus havde jeg aldrig tidligere set:-)

Tilbage til planten ved hånden ...

Denne lider lidt, så lad os se, hvad vi skal gøre ved det.
"Jeg kan ikke lide at blive rørt" står det med de brune, tørre ender af bladene.



Jeg er også sikker på, at den forsøger at fortælle os, at den har brug for pleje og har brug for pleje i ganske lang tid.
Jeg starter med at vande det og lader safterne gøre deres arbejde et stykke tid, inden jeg rører ved det. Mange flade blade vil rejse sig, og jeg får en idé om, hvor dårligt det står til.

Det gør det også meget lettere at skære planten, når bladene ikke ligger ned pga. vandmangel.


Denne plante fik den hardcore behandling.
Bladene var meget lange, så jeg samler dem i hånden - bare tag fat - og jeg skar bladene af tæt på overfladen af bordet, hvor jeg placerede planten.

Derefter fjernede jeg alle tørre individuelle ender, en efter en, over hele planten. Dette hjalp lidt og fik planten til at se ganske anstændigt ud.
Efter at jeg skar plantens krone, vandede jeg igen for at gøre fylde rodens lager så meget som muligt.

I morgen omplanter jeg elefantfoden til en større potte, denne er ganske lille, så jeg er sikker på, at planten vil sætte pris på det.
Jeg har også taget et par stiklinger fra planten. De står i vand i nede i kælderen lige nu, jeg er irriteret over, at jeg ikke huskede at tage et billede...

Planten sætter små kviste på stammen. Du kan lade dem være, så planten får en tæt, flot og stor  krone på planten.
Du kan også bryde dem af og lade dem være i vand, indtil rødderne begynder at dannes.
Derefter kan du plante din nye baby elefantfods-træ.

Planten kendes under navne som:
Beaucarnea recurvata
Elefantfod
Hestehale-palme